Trods en vedholden afvisning fra ministerens side, at han ikke på nogen måde holder hånden over storfiskerne alias kvotebaronerne, mener DF`eren Ib Poulsen fortsat, at det netop er dét ministeren gør.
Efter hastesamrådet i fredags, gik Ib Poulsen Dansk Folkeparti på skærmen og kaldte ministerens redegørelse for en »ren tilståelsessag«, skriver DR.dk og ministeren har efter DF politikerens mening, tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget. Om Ib Poulsen fortsat har tillid til Fiskeriets Minister, ville DF`eren ikke udtale sig om, men udtaler sig i stedet mere kryptisk med, at partiet samarbejder med Esben Lunde Larsen så længe han er minister, men DF er også klar til at samarbejde med en anden.
DR´s baggrunds »overblik« ser således ud:
- I 2007 indføres en ny regulering af fiskeriet i Danmark. Formålet er at sikre bedre udnyttelse af de danske fiskekvoter. Det skal sikre, at fiskerne tjener flere penge.
- Derfor får de blandt andet mulighed for at skyde deres fiskerettigheder ind i en pulje, så andre kan udnytte dem. Der indføres også en kystfiskerordning, der skal tilgodese mindre fiskere.
-
- september 2015 bringer DR2 en udsendelse kaldet »Kvotekonger og små fisk«. I udsendelsen rejses kritik af, at de såkaldte kvotekoncentrationsregler ikke bliver overholdt.
Kvotereglerne omgås
- Efter udsendelsen begynder en politisk debat om emnet. Der bliver stillet en række spørgsmål til den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
- De såkaldte kvotekoncentrationsregler sætter kort fortalt grænser for, hvor mange fisk en enkelt person kan råde over. Men reglerne kan omgås, fremgår det af ministerens svar til Folketinget.
- Ministeren beder derfor NaturErhvervsstyrelsen om at se nærmere på reglerne.
-
- marts 2016 får den nyudnævnte minister Esben Lunde Larsen et notat fra NaturErhvervsstyrelsen om sagen. Styrelsen indstiller tre stramninger, den mener kan gennemføres.
- Styrelsen har også overvejet andre forslag, blandt andet en tro og loveerklæring, hvor fiskerne skriver under på ikke at bryde koncentrationsreglerne. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt, konkluderes det.
Beskyldt for at lyve
- Alligevel bliver Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de andre partier uden for regeringen fortalt, at en tro-og-love-erklæring er det eneste forslag til at stække storfiskere. De beskylder ministeren for at tale usandt.
- På et samråd fredag formiddag de 31. marts forklarer Esben Lunde Larsen, at der ganske rigtigt var flere forslag, nærmere bestemt 16. Han bekræfter at have kendt til i hvert fald nogle af dem. Men han ville kun viderebringe det bedste løsningsforslag, lyder hans forklaring. Og det var altså tro-og-love-erklæringen.
Ministerens fremtid afgøres i næste uge
- Fredag aften lægger Berlingske en artikel ud, der omhandler flere notater, der modsiger ministeren på det punkt.
- Og i går lørdag skærper DF og Socialdemokratiet tonen over for Lunde Larsen.
- DF har sagt, at partiet tager stilling til, om man har tillid til Esben Lunde Larsen i løbet af den kommende uge.
Kilder til ovennævnte DR artikel er: Ritzau, DR, Fiskeritidende.dk, NaturErhvervsstyrelsen til Miljø- og Fødevareministeriet, spørgsmål til ministeren fra Miljø- og Fødevareudvalget (MOF Alm. del 2014R11;2015 (2. samling) spørgsmål 148 og 151), Berlingske. FiskerForum.dk