Enke efter omkommen fisker tildelt 971.520 kroner i erstatning, efter at hendes 37-årig mand omkom ved en arbejdsulykke under rejefiskeri i Skagerak.
Byretten vurderede, at ulykken skete fordi arbejdet ikke var tilrettelagt forsvarligt i henhold til lov om sikkerhed til søs og arbejdsmiljøloven. Rederen ankede dommen, men indgik forlig inden sagen kom i landsretten. Det betyder, at enken efter den omkomne fisker får udbetalt 450.000 kroner. Til Fagbladet 3F oplyser enken, at advokaten anbefalede hende at sige ja til forliget. “Jeg er glad for, at jeg fik pengene, så jeg kunne blive boende i huset. Men jeg mistede min mand og blev alene. Jeg kunne ikke leve vores drøm ud med min mand,” siger Jolanta Masiliùniené til Fagbladet 3F. Robertas Masiliunas fra Letland omkom 27. november 2013 om bord på det fiskekutteren “Signet”, under rejefiskeri i Skagerrak. Da ulykken skete, var Robertas Masiliunas i gang med at klargøre dagens andet slæb. Arbejdet foregik agter ved en tromle, hvor fiskeren blev fanget i et trawl, mens tromlen kørte. Tromlen stoppede ikke, da betjeningshåndtaget blev sluppet, og Robertas Masiliunas endte på tromlen. Uretfærdig dom Den nordjyske skibsreder og fiskeskipper Tonny Espersen forklarede under retssagen, at han ikke kunne forstå, hvordan Robertas Masiliunas kunne komme til at sidde fast på tromlen. Han siger til Fagbladet 3F, at der ikke er noget værre end at miste en af sine folk, men mener også, at dommen er uretfærdig. “Jeg kunne hverken have gjort fra eller til. Så skal jeg stå og kigge på folk hele tiden. Det er ikke fordi, jeg har noget imod at påtage mig mit ansvar. Men jeg kunne umuligt have gjort noget for at forhindre ulykken,” siger Tonny Espersen til Fagbladet 3F. Kilde TV2 Nord