Forsigtighedsprincippet har været EU´s tilgang til Brexit-forhandlingerne, men det Europæiske fællesskab har nu med Rådets formand Donald Tusk fraviger nu dette og skærper tonen overfor briternes seneste forslag. »Hvis det er hvad briterne kan tilbyde øges et forhandlingssammenbrud væsentligt og et kollaps syntes næsten uundgåeligt«.
Den britiske premierminister Theresa May præsenterede for nyligt en hvidbog på 104 sider om Storbritanniens udtræden af EU. En aftale som hun efterfølgende har givet følgende ord med på vejen, »Min aftale er den eneste Brexit-aftale, vrag den og løb en risiko«, og i en kommentar til Daily Mail, siger premierministeren videre, »jeg tager til Bruxelles for at kæmpe for vores Brexit-aftale, fordi det er den rette aftale for Storbritannien«.
Men der er flere punkter i hvidbogen og forslaget til en Brexit-aftale, som ikke umiddelbart er forenelige med EU´s krav til en aftale. Storbritannien skal efterleve EU-reglerne for at bevare adgangen til det indre marked for varer, inkl. fødevarer. Men samtidig kræver EU at den fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser opretholdes.
Og netop den fri bevægelighed samt Eu-domstolens jurisdiktion i Storbritannien, var dét briterne, under afstemningen i 2016, havde valgt fra. De britiske vælgere stemte for, at stoppe den fri bevægelighed og de stemte for, at afslutte EU-domstolens indflydelse på briternes hverdag. Så Theresa May´s hvidbog står ikke til forhandling, det er ifølge premierministeren selv en samlet og fuldkommen plan, man ikke kan vælge og vrage fra.
Spændende bliver det at se hvem der er mest fleksibel i denne forhandlingssituation. EU eller Storbritannien?
I Jyllands-Postens debat indlæg skriver bestyrelsesformand for Tænketanken Europa og tidligere EU-ambassadør, Poul Skytte Christofersen, at den barske sandhed er, at det formentligt hverken teknisk eller politisk, kan lade sig gøre med et blødt Brexit. For efterleves et britisk medlemsskab af dele af det indre marked, forudsætter det EU-lovgivningen følges.
Denne sandhed syntes at være gået op for de britiske politikere, der opfatter EU som værende den store synder i det kommende sammenbrud i forhandlingerne, pga. EU´s manglende fleksibilitet og forståelse for briternes problemer. Endvidere hjælper det næppe positivt på forhandlingerne, at den britiske Brexit-minister her senest har truet med at tilbageholde de godt 40 milliarder pund, som EU har tilgode hos briterne. Det har været medvirkende til en dårlig stemning blandt forhandlerne og løber briterne først fra regningen, som de truer med, blokerer det afgørende for de videre forhandlinger og samarbejdet.
Trods besværlighederne holder EU´s Brexit-forhandler Michel Barnier hovedet koldt og analyserer løbende de britiske forslag for at finde den helt rigtige Brexit-løsning.
Samtidig fastholder EU deres tilbud om en frihandelsaftale. En aftale der i indhold er den mest vidtgående og ambitiøse frihandelsaftale EU nogensinde har indgået med noget land. Frihandel for alle varer og tjenesteydelser (skal dog overholde EU-normer og standarder). For at dette skal kunne lade sig gøre, er EU klar til at lægge andre kontrolfunktioner ud til producenter og forhandlere og ikke ved grænsen. Ligeledes indgår det i aftalen, deltagelse i kommende EU-programmer (forskning) samt deltagelse i det sikkerhedspolitiske samarbejde i EU.
Sorte skyer har det med at opløses. Man må håbe der findes en løsning på Brexit, for alternativet er ikke at spøge med og da slet ikke for fiskeriet.
Kilde: Daily Mail, JP.dk og Borsen.dk FiskerForum.dk