Specialværftet Bredgaard Boats Aps var ellers truet på sin eksistens, men et skifte i markedsførringen og ansættelsen af en ekstern eksportkonsulent fik afværget det næsten uundgåelige – nu rullerne ordrerne ind istedet, skriver Soefart.dk.
Det er specialværftet Bredgaard Boats i Rødbyhavn, der har specialiseret sig i byggeri af fiskefartøjer med glasfiberskrog. Den seneste nybygning fra Bredgaard Boats er et skib på 15 meter, der er bestilt af en norsk kunde.
»Det er noget sjovere at gå på arbejde nu«, siger ejer og direktør hos Bredgaard Boats Michael Jacobsen, der netop sammen med medejer Jørgen Wiuff, for halvandet års tid siden kæmpede med tomme ordrebøger – det er der nu lavet grundigt om på.
Årsagen til værftets kovending rent salgsmæssigt, kom da de to værftsejere valgte at gå med i EU-projektet Zealand International hos Erhvervshus Sjælland. Efter et tilskud i Zealand International til en ekstern rådgiver – kom der ekstra skub i forretningen. Med Michael Stig Sørensen fra konsulentfirmaet A-2, blev der sat ekstra fokus på salgs- og eksportstrategien til det norske marked, både med ny hjemmeside, digital ordrebog, og målrettet markedsføring på facebook samt ikke mindst en fornuftig fordeling af opgaverne, kom der rigtigt blus på eksporten.
Gennem årene har Bredgaard Boats opbygget en niche med at bygge og sælge fiskefartøjer i glasfiber, til både danske, grønlandske og norske fiskere.
Til Soefart.dk fortæller Michael Jacobsen, at der nu er kommet hul på det norske marked. Der er etableret lokale partnerskaber, i Norge, da det skaber størst mulig tryghed hos kunderne her. Samtidig er noget af udstyret og udrustningen i skibene lokalt produceret, hvilket også har hjulpet en del på salget.
Tilsvarende det norske marked, har værftet også indgået partnerskabsaftaler med flere i Danmark.
Soefart.dk skriver videre, at det øgede salg afspejler sig i den digitale ordrebog, som i øjeblikket lyder på nybygninger for 69 mio. kroner. Så produktionshallen på Rødbyhavn er fyldt frem til december måned, og forventningerne om endnu flere fyldte sider i ordrebogen, kan måske være på vej, for værftet har netop sendt et tilbud afsted på et større fiskefartøj til Grønland. Så forventningerne er store på værftet på Lolland.
Her kan du læse lidt mere om Fiskefartøjer bygget ved Bredgaard Boats
Se filmen, som »Bardur’s« SH 81, Islands største fiskefartøj i glasfiber, har sendt om deres fiskeri