Rollerne er lige blevet byttet om i den kommende retssag, hvor Miljøorganisationen Greenpeace er tiltalt for ulovligt at have anbragt Gps-sporingsudstyr på nogle fiskefartøjer.
Sagen er en udløber af efterårets retsager mod Gilleleje fiskere og deres ulovlige fiskeri. Sagen, som er indstillet af fiskerne, kommer for retten i Helsingør mandag den 16. januar 2012 kl. 9.15.
Greenpeace er tiltalt efter straffelovens paragraf 264, som omhandler ulovlig indtrængen i fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted. Begås nævnte forhold med forsæt og / eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
Det bliver spændende af følge hvorledes ”selvtægtsforeningen” Greenpeace, vil slippe udenom denne anklage. Som regel sidder miljøorganisationen på den anden side af skranken og må nu selv prøve at forsvare sig imod anklager.
Der forestår dommer Ida-Louise Apostoli en vanskelig sag, som sikkert bliver ”gradbøjet”, efter alle kunstens regler af både forsvarer og anklager.
FiskerForum.com