Søfartsstyrelsen har planer om at forbedre sikkerheden på de mindste fiskekuttere, hvor der ofte kun er ét besætningsmedlem om bord. Det sker efter kutteren »Havkatten«, i sidste uge strandede på Græm Strand ved Husby. Efterfølgende kunne man konstatere, at skipperen ombord er faldet i vandet og omkommet.
Søfartsstyrelsens synschef, Martin John, udtaler i forbindelse med ulykken, »Vi har forsøgt at ændre fiskernes adfærd, men nu ønsker vi at tage det et skridt videre for de enkeltmandsbetjente både. På disse fartøjer er der selvsagt ikke nogen, der lægger mærke til, hvis en person falder overbord,« påpeger Martin John Søfartsstyrelsen.
Myndighederne har siden januar arbejdet på at omdanne disse ændringer til konkrete lovkrav for fiskerne, i stedet for blot at give anbefalinger, som det er tilfældet i dag.
Synschefen fra Søfartsstyrelsen siger videre: »Dette er en problemstilling, vi har været opmærksomme på i flere år. Derfor har vi forsøgt at påvirke fiskerne, men desværre har vi oplevet endnu en ulykke.«
Enmandsbetjente-kuttere vil fremover blive pålagt at have stiger og automatiske nødstop installeret, der stopper motoren hvis skipper falder i vandet. Desuden diskuteres muligheden for at indføre automatiske alarmer, som også kan advare myndighederne, hvis en person falder overbord.
Du kan læse om uheldet her på fiskerForum.dk
Disse ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges de små enkeltmandsbetjente både, svarer til en udgift på et par tusinde kroner pr. fiskefartøj, oplyser Søfartsstyrelsen. Styrelsen er i gang med at udarbejde en ny og ændret bekendtgørelse. Reglerne vil først træde i kraft efter en høringsperiode og efter at ministeren på området har behandlet det politisk med de øvrige partier.