Det svenske rederi TORONLAND FISKERI HB fra Fiskeback ved Goteborg, har hos Karstensens Skibsværft AIS i Skagen bestilt 2 stk. 49,99 meter pelagiske trawlere, som skal leveres til rederiet oktober 2019.
De to skibe skal afløse de eksisterende skibe TORON og TORLAND, bygget i år 2000, som er solgt til et russisk rederi på Sakhalin øen, og skal anvendes til pelagisk fiskeri i Stillehavet ved Kuril Øerne nord for Japan. Skibene afgår fra Skagen i næste uge med kurs mod Suez kanalen og videre sejlads via Singapore og Sydkorea. Familien Ahlstrom fra Fiskeback med de orange farvede fartøjer , er kendte personer i det nordjyske fiskerimiljø. Det er 3. generation i den store fisker familie, som nu har bestilt de nye skibe: Brødrene Svante, Fredrik, Phillip og John sejler med TORON mens brødrene Olau, Simon, David og Emanuel sejler med TORLAND. Den 4. generation er mønstret i rederiets skibe. Skibene skal anvendes til fiskeri efter brisling i Østersøen, tobis og brisling i Nordsøen samt sild og makrel i Skagerak og Nordsøen. Al proteinfisk landes hos FF A/S i Skagen, mens Skagerak Pelagic A/S i Skagen modtager næsten alle sildefangster . Rederiet er samtidigt medejer af vodbinderiet TOR-MO TRAWL i Hirtshals. Skibene udrustes med 2.999 kW hovedmotorer, 2 x 600 kW hjælpemotorer, 2 x 600 kW køleanlæg.