De seneste uger er det blevet mejslet i granit, at udledning af næringstoffer især fra landbruget er det altoverskyggende problem for vores havmiljø. Alligevel har jeg i to tilfælde været ved at tabe underkæben, når jeg har bladret landets aviser igennem.
Vores miljøminister Magnus Heunicke – eller havets minister, som han har udråbt sig selv til – fik formodentligt de grønne organisationer til at danse på bordene af begejstring, da han til Ugebrevet Mandag Morgen sendte denne svada afsted: »Det kan ikke nytte noget, at man hamrer igennem med bundslæbende redskaber overalt og smadrer havbunden.«
Hvad den udtalelse indeholder i slagkraft og svulstighed, må man bare konstatere, at den mangler i faglighed. Jeg havde klart foretrukket, det var omvendt.
For det første:
Man hamrer ikke igennem alt med bundslæbende redskaber. De seneste opgørelser fra DTU Aqua viser, at knap 70 procent af vores farvand ikke bliver påvirket af bundslæbende redskaber. Og i de indre farvande og i fjordene, hvor diskussionen om iltsvind kommer fra, snakker vi måske om, at 5-10 procent er blevet påvirket af bundslæbende redskaber.
For at illustrere hvor skæv udtalelsen er, vil det svare til, at jeg påstod, at alle medlemmer af Folketinget kommer fra Liberal Alliance, selvom det i virkeligheden kun er 7,9 procent af medlemmerne.
For det andet:
Er det heller ikke rigtigt, at trawlfiskeriet »smadrer havbunden«. DTU siger ganske klart, at der i nogle områder slet ikke kan ses effekter af trawlfiskeriet. Dernæst giver det heller ikke mening, at vi – så længe jeg kan huske – har fisket på de samme fiskepladser. Hvis fiskeriet havde smadret havbunden, havde det næppe været tilfældet.
Forvildede borgmestre
Det næste alvorlige tilfælde af grov faglig uagtsomhed stod en håndfuld borgmestre fra Østjylland for. I samlet flok bebudede de, at de vil have fiskeriministeren til at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber i Aarhus Bugten, langs Djurslandskysten og sydpå til Horsens Fjord.
- For det første fiskes der forsvindende lidt i området. Det dokumenterer DTU Aquas seneste undersøgelser. Derfor er det set med mine øjne meget overraskende, at man retter blikket mod fiskeriet.
- For det andet er det ikke fiskeriet, der er det primære problem. Ellers som Jens Kjerulf fra DTU Aqua konkluderede i et interview i Jyllands-Posten: »Det er udledningen af landbrugets gødning til havet, der er det primære problem. Landbruget står for 70 pct. af tilførelsen af næringsstoffer til havet, Omfanget af bundtrawl i området fra Horsens Fjord til Aarhus Bugt er meget begrænset i forhold til total-arealet. I det område er det fortrinsvis udledninger af næringsstoffer fra land, der påvirker havmiljøet.«
Dermed burde den sag være lukket – ja, det er dumt at kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Borgmesteren i Aarhus medgav da også, at bundtrawl ikke er den primære presfaktor i havmiljøet.
Alligevel gik der ikke mange dage, før borgmestrene i 13 kommuner i det sydjyske og det fynske lavede samme nummer. De foreslog et trawlforbud i Lillebælt – helt uden saglige argumenter og på trods af, at de førende eksperter siger, at det ingen forskel gør i Bælthævet.
Fiskerikommissionen skal skabe ro
Jeg synes, det her er et par grelle eksempler på, hvordan det kan gå, når politikere ikke i tilstrækkelig grad får konsulteret fagkundskaben og i stedet laver poltik ud fra deres mave-fornemmlse.
Det er mit håb, at Fiskerikommissionen kan skabe noget ro om trawlfiskeriet og bringe debatten et sted hen, så den i langt højere grad hviler på et fagligt grundlag. Det er der virkelig brug for. Det har de sidste par uger vist os.
Indlæg fra »formanden har ordet« – Svend-Erik Andersen formand for DFPO
