Britiske og amerikanske forskere har ved nærmest en tilfældighed opdaget et enzym, der simpelthen spiser plast.
Det er Forskning.no, der i en artikel refererer BBC for historien, om hvorledes forskere nærmest tilfældigt opdagede et enzym der hurtigt og nemt, og på bare et par dage, var istand til at omsætte miljøskadelig plast til noget langt mere uskyldigt og knapt så skadeligt.
Nærmest ved et lykketræf
Forskerne havde netop forbedret nogle egenskaber ved et naturligt forekommende enzym, med en bakterieform, som fornyligt var blevet opdaget på et anlæg i Japan for recirkulering af plastflasker.
Under arbejdet med at undersøge ensymets struktur og lidt tilfældigt, fandt de en metode hvorved man ændrede ensymet, så appetiten for plast blev øget yderligere og ganske betragteligt.
Efter fundet, er det indlysende at tænke store tanker. Således tænkes dette enzym måske at kunne bidrage til at recirkulere millioner og atter millioner tons plastaffald, som det ellers ville tage flere hundrede år om at nedbryde. Her nedbrydes det bare i løbet at kun nogle få dage.
Forskernes appetit er vakt, ligesom man forsøger at optimerer og øge enzymets appetit yderligere, så nedbrydningen af plasten kan ske endnu hurtigere og dermed løse et af verdens største problemer for tiden, plasten.