Efter en lang tids søgen efter et passende brugt fartøj, som erstatning for deres bomtrawler »van Eyck« Z-53, har Savels-familien nu besluttet, at bygge et helt nyt fartøj og i den anledning har de underskrevet en aftale med Padmos-værftet i Stellendam, om leveringen af den nye »van Eyck« sidst i 2023.
Det skriver FiskerForum.com
Ifølge ejer og skipper Jason Savels skyldes beslutningen i høj grad succesen med de nye bomtrawlere Z-483, Z-98 og Z-39, der er blevet leveret af Padmos til ejere i Belgien i løbet af de sidste par år.
De har valgt at gå efter en tilsvarende og lignende pakke, der er i stand til både at bom-trawle og trawler med twin-rigning til jomfruhummer, når der er sæson for det.
»Den nuværende »Van Eyck« har bragt os derhen hvor vi er nu. Men denne fine trawler er klar til udskiftning efter fyrre års effektivt fiskeri, selvom hun er i fin stand og fisker rigtig godt,« berettede han.
»Det er et stort skridt at tage med en investering i denne størrelse i disse usikre tider. Til gengæld er et helt nyt fartøj med et reduceret brændstofforbrug lige dét, der skal til for at klare de stigende omkostninger. At reducere brændstofforbruget alene er et stort skridt i den rigtige retning for at lande friske fisk, på den helt og allermest bæredygtige måde.«
»Vi er stadig unge og har en lang vej foran os endnu,« fortæller Jason Savels og tilføjer, »at de sigter mod at bygge videre på det grundlag, som generationen før dem har lagt. »Takket være mor og far er vi glade for at gå videre sammen med vores besætning, som er rygraden i hele vores virksomhed,« understreger Jason Savels til slut.