Selvom de hollandske fiskere er blevet beskyldt for ikke at handle rettidigt og konsekvent nok, når det drejer sig om at protestere mod den hollandske regerings og EU-kommissionens fiskeribegrænsende tiltag. Så er det alligevel alene i juli måned blevet til fem blokader af Hollandske Havne.
Det skriver hollandske EMK-Vissers
Så det er ikke lysten der mangler til at protesterer for fiskerene, men nok snarere et spørgsmål om en nødvendig prioritering når man, som de fleste fiskere, både har en anstrengt, skrøbelig og meget tyndslidt økonomi, der kræver at der fiskes igennem hver dag for at undgå en konkurs.
Så når et hollandsk fiskefartøj sætter kurs mod fiskeriet, så er det mange gange for at tage i Nordsøen eller til farvandene omkring Norge eller England, for at fiske i mere end blot nogle få dage. Fiskerne har ikke som landmændene, mulighed for at lade slægtninge eller venner passe bedriften, mens de selv går på barrikaderne og slås for deres rettigheder mod Regeringens samt EU’s mærkværdige regler.
Regler og forordninger samt afgifter, der i sidste ende kan betyde konkurs-døden for op mod en tredjedel af både hollandske fiskere og landmænd.
Lokal støtte til havneblokaderne
Til fiskernes havneblokader har lokalbefolkningen og mange andre erhverv, der er tæt tilknyttede fiskeriet, også været ude med protester over behandlingen af fiskerne og fiskeriet. Mod regler som eksempelvis den helt uforståelige EU landingsforpligtelse, hvor yngel og små fisk skal tages med i land, til den sikre død og destruktion, istedet for en skånsom genudsætning. Protester mod opførelsen af tusindevis af havmøller, der ligger beslag på, igennem generationers gode gyde- og fiskepladser samt til lukning og total fredning af helt vitale fiskepladser for fiskeriet samt ikke mindst det fortsatte kvælstofvanvid der langsomt kvæler det kystnære fiskeri og de sidste måneders himmelflugt af brændstofpriserne, uden kompensation af nogen art, som man ellers ser det i andre lande som Tyskland og Frankrig. Alt dette og meget mere, slås fiskerierhvervet med. Et fiskeri-erhverv der for mange i de hollandske yderområder, er den eneste større erhvervsaktivitet der findes.
Den hollandske kamp ligner til forveksling den danske
Det er nærmest blevet til en kamp mellem Øst og Vest, en kamp mellem på den ene side storbyens politiske og teknokratiske tankegang, der helt syntes at have erobret dagsordnen og ikke den økonomiske logik, med én for udkants-Danmarks social retfærdighed, sikre job og beskæftigelse for de produktions-aktive i Vest.
Vi mangler den politiske kamp og modstand herude, hvor jorden hører op og bliver til vandkant. Hvor det også handler om ideologi og principper, men også for hvad der er rimeligt og snus fornuftigt. Hvor politikere istedet for at stikke halen mellem benene, nu mander sig op og støtter det produktions-aktive Danmark og ikke agerer som folkevalgte embedsmænd – men istedet tænker politisk og ikke mindst fornuftigt – ikke kun populistisk og ræve-rødt.
Kæmp for fiskeriet og de beslægtede erhverv
