Det er næsten blevet symptomatisk for danske fiskere, at de konstant beskæres i at udøve deres erhverv gang på gang. I december trak politikerne et trawlforbud op af hatten, i finanslovsforhandlingerne, og nu senest 6. Maj var Statminister Mette Frederiksen på banen under topmødet i Esbjerg, hvor hun jovialt slog ud med armene, og med et slag “reserverede” store dele af Nordsøen i den hellige grønne bølges navn, og skød 1.000 milliarder kroner efter præstigefyldt energiprojekt, hvor store dele af nordsøen lægges øde for fiskepladser. Som om energiprojektet ikke var nok, så har briterne har fra mandag den 13. Juni forbudt fiskeri med bundslæbende redskaber i den engelske del af Doggerbanke.
Fiskeristyrelsen er hurtigt på banen, og i deres meddelelse omkring forbuddet, allerede gjort opmærksom på, med vanlig nidkærhed, at med henblik på at sikre, at danske fartøjer overholder de nye regler, opsættes en alarm hos Fiskeristyrelsens FiskeriMoniteringsCenter (FMC). Dejligt er det dog for de danske fiskere, at vide at styrelsen kan reagere så hurtigt, i så vigtige sager for danske fiskeri.
Mandag 13. juni 2022 træder et forbud for fiskeri med bundslæbende redskaber på Doggerbanke i kraft. Det drejer sig om en del af Doggerbanke, som ligger i britisk farvand. Det bekræfter den britiske ambassade i Danmark.
Fiskeriforeningerne Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation har forsøgt at få bekræftet en række forhold, og her især en udredningen omkring hvilke vilkår fiskeriet nu skal foregå på, men igen står de danske, og EU fiskerne uden brugbare oplysninger, endsige bekræftelser på forbuddet i britisk zone..
Samtidig har Storbritannien heller ikke opdateret EU licenserne på myndighedernes hjemmeside som burde klarlægge de korrekte detaljer omkring de nye regler. Så endnu engang står EU magtesløse overfor Briternes enegang på fiskeriområdet, med udstikning at nye regler i deres område, så for nuværende står det ikke klokkeklart hvorledes nye regler implementeres i forhold til EU-fartøjer.
Også i EU har Kommissionen lovet at arbejde for at få udsat ikrafttrædelsesdatoen for EU fiskerne, herunder de danske i området, foreløbigt er der ikke fremkommet brugbare informationer til organisationer og myndighederne i EU
Fiskeriforeningerne forfølger fortsat en afklaring i de kommende dage omkring detaljer og regelgrundlag. Indtil da forventes det, at forbuddet vil blive håndhævet fra britisk side.
Mens fiskeriforeningerne er i tvivl, kan man jo undres over hvorledes fiskeristyrelsen skråskikkert kan opsætte alarmerne, rettet mod danske fiskere, endnu inden nogen andre i fiskeriets organisationer er afklaret omkring forholdene i forbuddet.