Scan Machinery Bangladesh Ltd, har med støtte fra både Bangladesh og Danmark, opført en ny fabrik med hovedvægten på fremstilling og produktion af skibsudstyr til værftsbranchen.
Hele ejerstrukturen for det nye selskab er et joint venture projekt mellem Western Fishers Shipyard Ltd, som er et datterselskab af Western Marine Shipyard samt det danske firma Dansea og AS Scan, ligeledes en dansk fabrik, med støtte fra Dansk International Development Agency.
Fabrikken som ligger i Ichhanagar området, syd for Karnaphuli floden, er den første fabrik af sin art i Bangladesh, fortæller formanden for Scan Machinery Bangladesh Ltd., som med fabrikken primært vil fremstille hydrauliske maskiner og komponenter til områdets værfter.
Den danske repræsentant, administrerende direktør Michael Vejlgaard for AS Scan Danmark supplerer formanden, med at fabrikken udover den primære produktion af hydrauliske komponenter også vil tilbyde styremaskiner og kontrolsystemer samt nettromler og garnspil m.m.
Direktøren for Scan Machinery Bangladesh Ltd og formand for Western Marine Shipyard Saiful Islam, fortalte ligeledes at skibsbygningsindustrien i Bangladesh, der startede for 10 år siden, spiller en helt vital rolle i landets ønske om at udbygge landet med mere industri orienteret brancher.
Den danske ambassadør Svend Olling kom i sin tale, under indvielsen af Scan Machinery Bangladesh Ltd`s nye bygninger, ind på at Danmark var det første land til at anerkende Bangladesh tilbage i 1971 og at Danmark siden har gjort mange gode forretninger med Bangladesh.
Det nye selskab har allerede modtaget kontrakt på 160 millioner Tk for produktionsudstyr til otte fisketrawlere.
Kilde: The Daily Star
FiskerForum.com