Danmarks Pelagiske Producent Organisation har anmodet om en vurdering af deres sildefiskeri i henhold til MSC, Marine Stewardship Council standard for bæredygtigt og godt forvaltet fiskeri.
Danmarks Pelagiske Producent Organisation sildefiskeri er det andet danske fiskeri det ønsker en vurdering i år, og hvis det lykkedes, vil være berettiget til at bruge MSC miljømærket på sine produkter.
Danmarks Pelagiske Producent Organisation blev etableret i 1984 og består i øjeblikket af 8 fartøjer herunder pelagiske trawlere og notfartøjer.
Det er fiskeriet efter sild i Nordsøen og østlige del af Kanalen (ISCES divisioner IV a, b, c, VIId og IIa) som skal vurderes, sildefiskeriet har tidligere været genstand for en vurdering i forhold til MSC.
Fartøjerne i Danmarks Pelagiske Producent Organisation fisker årligt 26.165 ton sild, silden eksporteres hovedsagelig til Tyskland.
Rupert Howes, administrerende direktør for det MSC siger: “Jeg er meget glad for at Danmarks Pelagiske Producent Organisation ønsker en fuldstændig vurdering af deres fiskeri. Producentorganisationer som Danmarks Pelagiske Producent Organisation gør en kæmpe forskel. Tyskland er det største marked for MSC fisk på verdensplan, der sælges for omkring 170 millioner euro (1,25 mia kr.) MSC-mærket fisk hvert år, og jeg er sikker på, at de tyske forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere vil se på Danmarks Pelagiske Producent Organisations sildefiskeri med stor interesse. ”
Vurderingen vil blive foretaget af Det Norske Veritas (DNV).