Rygterne svirrer rundt på gangene på Christiansborg, at Venstre og Socialdemokratiet måske er ved at nå til enighed om et regeringssamarbejde – Ingen ved det dog med sikkerhed, men inden fru Mette Frederiksen (S) og hr. Jakob Ellemann-Jensen (V) finder sammen, skal de lige blive enige om det politiske indhold først.
Public affairs manager ved Rud Pedersen og debatskribent for Altinget.dk, Iben Krog (V) har kommenteret på Socialdemokratiets »spin« i valgkampen med en højere Co2-afgift til de danske fødevareerhverv, herunder fiskeriet og landbruget.
Hun skriver i Altinget debat, at alt hvad Socialdemokratiet gjorde under valgkampen var at sige: »Vi skal have en høj CO2-afgift. Der var ingen svar på, hvordan vi undgår, at en afgift fører til færre arbejdspladser i fødevareindustrien, landbruget og fiskeriet,« skriver Iben Krog i sit indlæg.
Iben Krog stillede til Folketingsvalget op for Venstre, men blev ikke valgt ind. Men hendes forudsigelse omkring valgkampen, ville være præget af grønne udspil, der var udarbejdet til at være imod, fremfor med fødevareerhvervet – holdt stik.
Fra Iben Krog’s (V) stol gav Socialdemokratiets valgkampskrav om en CO2-afgift på fødevareerhvervene overhovedet ingen mening.
Selv peger Venstrepolitikeren på, at sandheden er, at der allerede længe før valgkampen blev sat igang, var politisk flertal for at nedsætte et ekspertudvalg, der både var og er i fuld gang med at kigge på, hvordan vi bedst kan udforme en CO2-afgift, der giver incitament til klimareduktioner uden at sende produktion og arbejdspladser ud af landet.
Alt hvad Socialdemokratiet gjorde under valgkampen var at sige: »Vi skal have en høj CO2-afgift«. Der var ingen svar på, hvordan vi undgår, at en afgift fører til færre arbejdspladser i fødevareindustrien, herunder fiskeri og landbrug eller hvordan vi undgår, at en afgift fører til højere fødevare-priser?
Den kloge klimapolitik er den, som vi udarbejder ved at inddrage erhvervslivet, for det er nu engang dem, der skal omstille sig, og det er erhvervslivet der bedst selv ved, hvor klima-skoen trykker.
Valgkampen viste, at vi har mange partier i Danmark, hvor det er et mål i sig selv at udarbejde klimapolitik, der rammer erhvervslivet hårdt. Og at der er mange borgere, der stemmer på netop disse partier.
Du kan læse hele Iben Krog’s (V) indlæg her
Altinget debatindlæg af Iben Krog (V)