Derfor kræver tang-industrien nu politisk handling, for de helt urimeligt svære vilkår om tilladelser til tangproduktion kystnært i Danmark. Det skræmmer simpelthen investorerne væk. Den langsomme sagsbehandling, det høje depositum m.m. gør det næsten umuligt at være tang-bonde i Danmark.
Det har et møde med repræsentanter for den danske tangindustri overbevist Miljø- og Fødevareudvalget om, hvor branchens svære vilkår blev belyst. Derfor er Miljøminister Lea Wermelin (S) nu kaldt i samråd i udvalget.
For lange sagsbehandlingstider, høje depositummer og korte tilladelser er nogle af de kritikpunkter, der ligger bag, at miljøminister Lea Wermelin (S) nu er kaldt i samråd.
Branchen føler sig forbigået, og lande som Norge og Frankrig løber i øjeblikket både med udviklingen, arbejdspladserne og de positive effekter, som tangbrug har på naturen. I stedet søger branchen om støtte, omtale og handlekraft, så vilkårene omkring de danske tangbrug kan få mere optimale betingelser at arbejde under.
Hvis Danmark skal nyde gavn af tang i fremtiden, så er det altafgørende, at der bliver taget hånd om udfordringerne nu.
Det samme mener formanden for Miljø- og Fødevareudvalget René Christensen (DF) der som andre ikke forstår, hvorfor tangindustrien skal have så svære vilkår i Danmark, når industrien kan fremme den grønne omstilling. En udtalelse som er faldet til Fødevarewatch.dk. »Vi bliver jo nødt til at tænke ud af boksen i forhold til, hvordan vi får mere grøn omstilling på fødevareområdet. Hvis tang kan spille en rolle der, så kan det jo ikke nytte noget, at det er bureaukratiet som stopper den udvikling og innovation,« siger René Christensen videre.
I sidste uge fremlagde Dansk Tang hvilket oplevelser og store problemer de har haft med sagsbehandlingtiderne. Nogle på næsten et år i Kystdirektoratet samt depositum på 100.000 kr. for hvert tangbrug og set med investeringsøjne, med ultrakorte tilladelser på bare fem år. Hvorefter Kystdirektoratet uden yderligere øjeblikkeligt kan lukke tangproduktionen og dermed også virksomheden.
Det kvæler simpelthen initiativer af enhver art og værre endnu så skræmmer det eventuelle investorer langt væk fra branchen, hvilket besværliggør opstarten af nye og lovende tangbrug. For de økonomiske forhold skal selvfølgelig også være tilstede, hvis ikke udviklingen skal gå helt i stå.
Dansk Tang henholder sig til, at lovgivningen skal afspejle den tid vi lever i. De grønne forpligtelser, som den danske regering har committet sig til, skal klart komme til udtryk i lovgivningen på dette område. Med andre ord skal tang ikke sammenlignes med muslinge og fiskeopdræt, og de økonomiske barrierer, der senest er blevet indført, skal mindskes kraftigt eller helt fjernes.
Kystdirektoratets manglende ekspertise
Det er også tydeligt, at kystdirektoratet mangler ressourcer og vejledning, hvilket gør dialogen, efter Dansk Tangs mening uendelig langsom. Det er der simpelthen nødt til at blive gjort noget ved. Hvis der ikke snart bliver lavet store ændringer på disse områder, er det danske tangeventyr slut, før det egentligt rigtigt er begyndt.
Til Fødevarewatch.dk siger Simon Weber Marcussen fra Dansk Tang, »Det er meget tydeligt for os, at hvis der ikke bliver gjort noget nu, så vil alle de initiativer, der er rundt om i Danmark få svært ved at fortsætte. Usikkerheden er så stor, at det er meget svært at tiltrække nye investorer.« understreger Simon Weber Marcussen.
Tang har et stort miljømæssigt potentiale
Tang har en fantastisk effekt og evne til at optage næringsstoffer. Forskellen er, at tangen ikke behøver rødder til det, ligesom vi ser hos planter på land. Dette skyldes, at tangens celler er i direkte kontakt med vandet. Igennem mange år har udledningen af for mange næringsstoffer i de marine områder, været et varmt politisk emne, og her spiller tang en meget vigtig rolle.
Tangs evne til at binde næringsstoffer hjælper midlertidigt på problemet, men når den dør, kommer næringsstofferne tilbage i vandmiljøet, eller binder sig til havbunden. Hvis vi derimod fjerner/høster noget af denne tang, er vi med til at mindske næringsstof-indholdet i havet.
Produktionen afleder intet spildprodukt. Alt bliver brugt og det kan gøres fordi en omhyggelig sorteringsproces sikrer, at alt tang er lige til at bruge.
Tang lever i bund og grund ligesom planter på landjorden, hvor de optager CO2. På havbunden optager de næringsstoffer og skaber liv for dyr og andre planter. Som en del af vores fødevare, er tang rig på både vitaminer, mineraler og et højt proteinniveau.
En yderligere udvikling af en dansk tangproduktion kan derfor kun gå for langsomt.
