Holland Fisheries Event finder sted i The Koningshof i Urk, Holland, fredag den 7. til og med lørdag den 8. oktober 2022. det sker efter den forrige udgave, som ikke kunne finde sted i 2020 på grund af Covid 19, så er arrangørerne glade for atter at kunne byde udstillere og besøgende velkommen tilbage.
Holland Fisheries Event, Hollands fiskeri- og maritime udstilling, handler om at investere i innovation indenfor teknologi og viden. Messen giver mere end 100 nationale og internationale udstillere mulighed for at vise deres nyeste produkter og services til et bredt publikum. Det er stedet hvor man kan netværke, styrke relationer og samarbejde om fremtidssikrede innovationer.
NYHED: Maritime Hackathon: præmieoverrækkelse lørdag
En særlig begivenhed under denne ellevte udgave af »Holland Fisheries Event« er Maritime Hackathon og offentliggørelsen af det vindende hold.
Et hackathon er et arrangement, hvor hold af deltagere arbejder sammen om at komme med løsninger til givne sager eller bundne opgaver indenfor kort tid. I dette tilfælde gælder det et fremtidsorienteret fiskeri.
Der er trods alt nødvendigt, at tage skridtet mod et fremtidssikret fiskeri og fødevareproduktion i Nordsøen. Hvad er muligt, og hvad giver reelt perspektiv?
Under Maritime Hackathon går fagfolk og studerende, både i og uden for branchen sammen om at udarbejde løsninger på en bæredygtig maritim fiskerisektor.
Wageningen University & Research og ROC Friese Poort inviterer dig under hackathonet til at fordybe dig i den maritime verden for, at arbejde sammen med den nye generation af maritime fagfolk om ideer til de mange udfordringer der ligger.
Hvem bliver det vindende hold?
Lørdag den 8. oktober om formiddagen præsenteres løsningerne fra hvert hold på messen. En jury vil bedømme alle løsningsforslag og vil til slut kåre vinderen.
Hvad kan man forvente?
Hackathonet er rettet mod at udvikle innovative og bæredygtige måder at tænke på for de nye generationer af maritime fagfolk. Hvert hold vil fokusere på én af de fem udfordringer under arrangementet.
Udfordringerne:
- Fisketeknik: Hvordan kan tunge- og rødspættearter samt rejer fiskes i Nordsøen fra 2030 og frem, med et minimum af energiforbrug og så selektivt som overhovedet muligt (næppe genudsætning) og med et minimal eller slet ingen forstyrrelse af havbunden? Pieke Molenaar (Wageningen Marine Research)
- Markedsorienteret fiskeri fra Hav til Bord: Hvordan involverer og realiserer du som fisker en bedre pris på markedet, til bevidste borgere og forbrugere, med fangst og forarbejdning af bæredygtige fødevarer fra Nordsøen – Hendrik Kramer (skipper og ejer af MDV2 kutter), Michelle Boonstra (Good Fish Foundation)
- Fødevareproduktion til søs: Hvordan fremmer vi fødevarer fra Nordsøen, med en minimal påvirkning af økosystemet og maksimalt potentiale for at styrke havmiljøet lokalt? – Linda Planthof (Nordsøfonden)
- Data om bord: Digitalisering og data om bord, hvor fiskerne udgør de blå forvaltere på havet, der tilfører værdi med smarte målinger for bedre forudsigelige fangster, mindre energiforbrug, lavere (vedligeholdelses)omkostninger, men også en gennemsigtighed fra hav til bord og værdifuld indsigt såsom klimaændringer, fiskebestande, m.m. Pedro Rappé (Omni-C, DBmatic) & Niels Post (WeForSea)
- Teknologi og design: Hvordan skal fremtidens fisker fiske til søs? Med hvilken type fartøj vil han fiske og hvordan vil fisken blive fanget, konserveret, forarbejdet og transporteret? – Walter van Harberden (Padmos)
Tilmelding til Hackathon er stadig muligt!
Mere information om Maritime Hackathon og (gratis) registrering kan findes på www.farmhack.nl/maritieme-hack. Tilmelding er mulig indtil 26. september. Deltagelse i foreventet den 20. september kan dog varmt anbefales. Er du interesseret, bedes du tilmelde dig senest den 18. september. Mere info og tilmelding via dette link.
Der er stadig få stande ledige
Der er stadig et par stande ledige for interesserede. For mulighederne se Holland Fisheries Event.
Hovedsponsor for »Holland Fisheries Event« er igen »Flynth adviseurs – accountants«.