Blockchain har potentiale til at kunne revolutionere gaming industrien som vi kender den. Her kan du læse alt om de mange forskellige use cases for teknologien!
Blockchains Rolle i Revolutionering af Gaming Industrien
Uanset om vi taler om spilleautomater på nett, skydespil eller sportsspil, så er der ingen tvivl om, at Blockchain teknologi kan være med til at revolutionere gaming industrien, som vi kender den.
I denne artikel belyser vi hvordan Blockchain allerede påvirker gaming industrien, og hvordan den kan påvirke industrien endnu mere i fremtiden, i takt med at teknologierne udbredes og gøres allemandseje.
Giver Kontrollen Tilbage til Spillerne
Seriøse gamere er nok allerede klar over det, men der udspiller sig lige nu en kamp i gaming industrien. Og ikke en kamp mellem de store spilhuse – men en kamp mellem spilhusene og gamerne selv. De enorme profitter spilhusene indkasserer på deres spil, sammenholdt med – efter mange gameres mening – ringere produkter, fejlfyldte early releases, dyrere spil, og konstante behov for upselling, har gjort mange gamere rasende på visse spilhuse – og her kan blandt andet nævnes legendariske EA.
Hvor virksomheder som EA tidligere har været garant for spil i verdensklasse, forbinder mange gamere dem nu i stedet bare med de konstante upselling taktikker, i form af loot boxes – endda nu til en grad, hvor mange af spillene anses for at være decideret pay-to-win.
Blockchain gaming kan være med til at give spillerne kontrollen tilbage, idet spillerne selv bliver stakeholders i spillet. På en måde kan man sige de bliver fællesskab styrede. Dette sker ved at gamere kan stemme om spillenes indhold, og på denne måde få mere medbestemmelse. Det skal dog siges, at dette kun vil være tilfældet på deciderede blockchain spil – gamere skal nok ikke forvente at EA lige foreløbig inviterer blockchain indenfor.
Muliggør Gaming Økonomi
Det er allerede muligt at tilkøbe forskellige ting i mange spil. Hvad enten det drejer sig om skins til sine våben, baner eller andet, er der et hav af muligheder for at købe ekstra ting til sit spil (og måske lidt for mange muligheder, hvis man ser på sektionen ovenfor).
Med blockchain spil kan der udvikles spil hvor spillerne kan bygge deres egne verdener – det er eksempelvis noget af det man så ved metaverse spillet Decentraland. Her kan spillere bygge ting, mini-spil, bygninger, skins – ja stort set hvad som helst. Og sælge tingene for at opnå en profit, eller leje tingene ud.
I teorien vil du kunne bygge din egen digitale forlystelsespark, sælge ture til diverse karruseller eller minispil, og beholde pengene selv. Dette er faktisk allerede muligt i dag, i visse spil, men det skal nævnes, at det naturligvis er vigtigt at spillene bliver udbredt og trækker flere spillere til, før det er noget du bør betragte som værende et 8-16 job.
Identitet og Omdømme
Med Blockchain teknologi kan man lave en identitet – en avatar om man vil, som verificeres af blockchainen. Dette kan være med til at skabe mere tryghed og gennemsigtighed omkring hvem der spiller.
Dette kan måske være medvirkende til at skabe et mere venligt og ordentligt gaming-miljø, end det – til tider – toxic miljø der i dag fungerer i mange spil. Hvis folk kan “melde” dig for at være et dumt svin, og det påvirker din identitets score, og dermed f.eks. kan udelukke dig fra visse turneringer, vil man hurtigt tænke sig om en ekstra gang, før man sviner andre til.
Udover at man får et større incitament til at opføre sig pænt, kan denne form for identitet også bruges til transaktioner og in-game betalinger, i relation til ovenstående punkt. En blockchain identitet er således mere end et almindeligt login, men er et fællesskabs-verificeret billede af dig som person – eller i hvert fald din opførsel, og din troværdighed.
Hvad Holder Blockchain Tilbage?
Med alle disse innovative funktioner, kan man måske undre sig over, hvorfor nettet ikke allerede bugner af blockchain spil. Og det er der flere forskellige forklaringer på;
• Mangel på arbejdskraft; De personer der har evnerne til at udvikle blockchain spil, kan i øjeblikket tjene væsentligt mere på andre krypto-projekter
• Mangel på klar lovgivning; Hvis vi ser på eksemplet med at kunne tjene penge på sine kreationer, vil det kræve, at der er væsentligt bedre lovgivninger i forhold til kryptovaluta, og hvad man må og ikke må. Dette vil være vigtigt for spillerne, og før lovgivningen er på plads, vil udviklerne sandsynligvis ikke prioritere dette.
• Mangel på viden; Selvom gamere nok er nogle af dem der er længst fremme i forhold til tech rygter og tendenser, er blockchain stadig sort snak for rigtig mange personer. I takt med at der bliver delt mere og mere viden, vil dette forhåbentlig mindske problemerne.
Der er selvfølgelig flere ting der holder Blockchain teknologien tilbage når det kommer til gaming – som f.eks. praktiske problemer, som hvor man skal skaffe lagerplads nok til faktisk at lagre blockchainen, eller hvordan man rent faktisk tjener penge på disse ting. Dette er dermed ikke sagt at udviklingen er i gang, for der sidder allerede nu hundredvis af udviklere der er i gang med at bygge fremtidens gaming platforme.