Barndomsvenner deler nu trawler sammen
I fiskerihavnen Hvide Sande havde fisker Peder Muff Nielsen gået de sidste par år med tanker om at investere i båd og grejer og dermed få foden på eget dæk. Samtidig og helt uafhængigt gik en anden Hvide Sande-fisker, Christoffer Iversen også rundt med en fuldstændigt tilsvarende drøm om eget skib.