Det er Karl Kristian Kruse der hårdnakket modsiger Sara Olsvig´s afskaffelse af de kvotefrie zoner i Grønland.
Forvirringen er fremherskende, for hvem skal man nu tro på. Sara Olsvig (IA), der som formand for sociale anliggender, familie, ligestilling og justitsvæsen, offentligt har erklæret de kvotefrie zoner for afskaffet, med henvisning til et møde, hvor Karl kristian Kruse ikke selv medvirkede, hvorfor Sara Olsvig derfor beder formanden for Fiskeri og Fangst forholde sig til referatet fra mødet den 11. december 2017.
Så spørgsmålet om de kvotefrie zoner er afskaffet eller ej, er åbenbart også svært at finde ud af for Naalakkersuisut.
Formanden for Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Karl-Kristian Kruse, afviser katagorisk at de kvotefrie zoner, er blevet afskaffet af Naalakkersuisut. I en kommentar til Knr.gl om Sara Olsvig´s erklæring siger han, »Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit (IA) siger, at de kvotefrie zoner bliver afskaffet. Men det er ikke rigtigt.«
Læs selv om Naalakkersuisut beslutning; at fiskeri i de kvotefrie områder for fiskeri efter hellefisk kystnært medregnes i opgørelsen af fartøjers kvoteforbrug, for fiskere i det kystnære hellefiskefiskeri. Se hele referatet HER.
Selvom det ordret står at fiskeri i de kvotefrie zoner tæller med i fiskernes kvoteforbrug, så kommer det ikke til at spille den store rolle i praksis, forklarer Karl-Kristian Kruse til referatet.
Overfor Knr forklarer formanden, at det blot betyder, at alt fangst tæller med i kvoterne. Men når man har opbrugt sin kvote, kan man fiske videre i de kvotefrie zoner, ligesom det hidtil har været tilfældet.
Samtidig sender formanden Karl Kristian Kruse en alvorlig kritik afsted mod Sara Olsvig, som kritiseres for at have været ude og udtale sig om noget, der primært hører under hans ansvarsområde som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.
Til Knr siger han, »Det kan ikke være sådan, at man via medierne udtrykker, at vi kræver det og det, og vi har opnået det. Referatet fra Naalakkersuisuts møde bliver godkendt af alle Naalakkersuisut-medlemmer, og udmeldingen udadtil viser, at dette ikke er i overens med referatets indhold,« pointerer siger Karl-Kristian Kruse.
Overfor Knr har Sara Olsvig ikke ønsket at uddybe nærmere. Ligeledes har Knr, uden held forsøgt at få en kommentar fra formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, også uden held.
Forvirringen er derfor fortsat fremherskende.