Lange i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne”
Den disponible mængde er nu opfisket i en sådan grad, at der indføres en mængdemæssig regulering, og det er derfor tilladt alle fartøjer uanset størrelse at fiske, medbringe og lande højst 50 kg lange pr. kalenderuge med virkning fra mandag den 26. maj 2008.
Pighvar og herunder slethvar i Nordsøen
Indenfor 10 % af den danske disponible mængde pighvar og herunder slethvar i Nordsøen åbnedes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer med virkning fra den 1. februar 2008. Reguleringen af dette fiskeri ændres nu således, at det er tilladt alle fartøjer uanset størrelse at fiske, medbringe og lande højst 2.000 kg pighvar herunder slethvar pr. halve kalendermåned med virkning fra fredag den 16. maj 2008.
FKA-fartøjer må først påbegynde fiskeri på rationsvilkår, hvis der efter ansøgning er udstedt tilladelse fra Fiskeridirektoratet.
Er et fartøj tildelt årsmængde af den pågældende kvote kan tilladelse til rationsfiskeri tidligst søges og opnås, når 95 % af fartøjets pågældende årsmængde er opfisket.
Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri skal for FKA-fartøjer, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet, evt. ved puljebestyreren.