Den afgående direktør for Danske Havne Gitte Lillelund Bech vil have sin sidste store optræden, på Havnekonferencen samt den efterfølgende generalforsamling i starten af denne uge, herefter overleverer hun stafetten til sin afløser.
Danske Havnes bestyrelse har fra 1. maj 2016 fundet afløseren for Gitte Lillelund Bech, der forlader Danske Havne den 1. maj 2016, for at tiltræde ny stilling.
Valget er faldet på Bjørn B. Christiansen, der får følgende ord med på vejen af bestyrelsesformand for Danske Havne Peter Maskell, »med Bjørn får vi en person, der kan konsolidere organisationen efter en periode præget af arbejdet med at sikre Danske Havnes selvstændiggørelse. Vi har valgt en erfaren lobbyist, med erfaringer fra både organisationer og privat rådgivervirksomhed. Bjørn B. Christiansen vil være den rette til at føre organisationen videre.« Bestyrelsesformanden uddyber nærmere, »Bjørn erfaring skal også bruges til at fortsætte det politiske arbejde i forhold til Christiansborg og i EU-institutionerne, så danske havne sikres de bedst mulige rammevilkår. Bjørn kommer også til at fokusere på at videreføre arbejdet med at bidrage til medlemmernes kommercielle og forretningsmæssige udvikling. En opgave, som står helt centralt i Danske Havne.«
Selv udtaler Bjørn B. Christiansen om sin motivation for at søge til brancheforeningen for danske erhvervshavne. »At Havneområdet er et spændende område, som ligger midt i spændingsfeltet mellem politik og forretning. Det er et vigtigt samfundsmæssigt infrastrukturområde, hvor såvel samfundshensyn som kommercielle hensyn skal tilgodeses,« slutter den nye direktør og glæder sig til at komme igang 1. maj.
Bjørn B. Christiansen er uddannet cand.polit. og kommer til Danske Havne fra en stilling som partner i Public Affairs Group og har tidligere været politisk direktør i BYG (Nu Dansk Byggeri) .Der vil være mulighed for helt uformelt at hilse på Bjørn B. Christiansen under havnekonferencen den 18. -20. april 2016 i København.
Kilde: Danske Havne
FiskerForum.dk