Kommissionen præsenterede onsdag den 7. november sit forslag forud for fiskerimødet i Rådet i december, hvor medlemsstaterne skal blive enige om næste års fangstkvoter.
Europa-Kommissionen fremlægger her forslag til fiskerimuligheder i Atlanterhavet og Nordsøen for 89 bestande:
- For 62 bestandes vedkommende forhøjes fangstkvoten eller forbliver uændret
- for 22 bestandes vedkommende nedsættes kvoten
- 5 tilfælde foreslår Kommissionen nye bifangstkvoter på et lavt niveau for at mindske fiskeritrykket.
- Fiskerimulighederne eller de samlede tilladte fangstmængder (TAC) er kvoter, der fastsættes for de største kommercielle fiskebestande for at opretholde sunde bestande samtidig med, at fiskerisektoren kan få lov til at fange den størst mulige mængde fisk. I takt med at nogle vigtige fiskebestande, navnlig jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat, nordlig kulmule og sydlig hestemakrel, vokser, øges rentabiliteten i fiskerisektoren, der i 2018 forventes at få et overskud på 1,4 mia. EUR.
Kommissæren for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, udtaler: »Næste år bliver en milepæl for det europæiske fiskeri. Vores fælles opgave er at sikre en god overgang til den fuldstændige gennemførelse af landingsforpligtelsen pr. 1. januar 2019 og samtidig fortsætte vores fremskridt hen imod et bæredygtigt fiskeri senest i 2020. Med dette forslag foreslår Kommissionen konkrete løsninger for at fremme begge mål.«
Der sættes en stopper for det ressourcespild, der er forbundet med udsmid af fisk, når landings-forpligtelsen fra den 1. januar 2019 kommer til at gælde fuldt ud for alle EU´s fiskerflåder.
Dette betyder, at alle fangster af regulerede kommercielle arter, der tages om bord (herunder bifangster), skal landes og afskrives på de enkelte medlemsstaters respektive kvoter. Kommissionen har i dagens forslag allerede trukket de mængder, der svarer til de godkendte undtagelser fra landingsforpligtelsen, fra de tilrådede fangster.
Der er sket væsentlige fremskridt i EU med hensyn til bæredygtigt fiskeri: 53 bestande fiskes nu på det niveau, der giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) sammenlignet med kun 5 i 2009 og 44 i 2017. Det betyder, at fiskeritrykket på bestanden er begrænset til et niveau, der muliggør en sund fremtid for fiskebestandens biomasse, samtidig med at der tages hensyn til samfundsøkonomiske faktorer.
Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne om at støtte fiskerne i deres bestræbelser på at nå målet om, at alle bestande fiskes på bæredygtige niveauer senest i 2020, som fastsat i den fælles fiskeripolitik.
Dagens forslag vil blive forelagt for medlems-staterne til drøftelse og vedtagelse på Rådets fiskerimøde mandag den 17. til tirsdag den 18. december i Bruxelles med henblik på anvendelse fra den 1. januar 2019.
Forslagets indhold
Kommissionen baserer sine forslag på videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Hav-undersøgelsesråd (ICES) med henblik på at opnå bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og samtidig opretholde fiskernes eksistensgrundlag.
Forslaget omfatter bestande, der forvaltes af EU alene, og bestande, der forvaltes sammen med lande uden for EU, som f.eks. Norge, eller af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO).
De internationale drøftelser om mange af de berørte bestande er endnu ikke afsluttet, og for nogle bestandes vedkommende venter man stadig på den videnskabelige rådgivning. For disse bestande vil tallene blive tilføjet senere.
Foreslåede forhøjelser:
- Kommissionens foreslår at forhøje de samlede tilladte fangstmængder (TAC) for 27 bestandes vedkommende, f.eks. jomfruhummer og rødspætte i Skagerrak / Kattegat, nordlig kulmule, vestlig og sydlig hestemakrel, torsk, tunge og rødspætte i Det Irske Hav, og tunge og glasvarre i Biscayabugten.
Bestande, der foreslås fisket på 2018-niveauer:
- 35 bestande fastholdes på samme niveau som sidste år.
Foreslåede nedsættelser:
- Der foreslås nedsættelser af TAC for 22 bestande, idet nedsættelserne for 12 bestandes vedkommende er på mindre end 20%. For 5 af disse bestande, nemlig torsk i farvandene vest for Skotland og torsk i Det Keltiske Hav og i Biscayabugten/havområdet ud for den iberiske halvø, hvilling i farvandene vest for Skotland og i Det Irske Hav og rødspætte i Det Keltiske Hav syd og sydvest for Irland, har videnskabsfolk rådgivet om en nulkvote (samlet tilladt fangstmængde på nul) i 2019. Kommissionen foreslår derfor, at det ikke længere er tilladt at fiske efter disse bestande.
Forslag om nye niveauer for bifangster:
- For 5 bestande, der fanges utilsigtet, foreslås en bifangstkvote på et lavt niveau for at mindske fiskeripresset, og som er underlagt en række betingelser, herunder fuld fangstdokumentation (se tabel 4). Disse bestande fanges i blandet fiskeri efter hvidfisk.
Med hensyn til den nordlige havbars:
- Kommissionen foreslår en række foranstaltninger udtrykt i fangstbegrænsninger (ikke TAC) ifølge den seneste videnskabelige rådgivning. Disse foranstaltninger kan muliggøre større fangster (7 tons pr. fartøj) i fiskeriet med kroge og liner (sammenholdt med 5 tons pr. fartøj i 2018) og en »fangstbegrænsning« for rekreativt fiskeri på 1 fisk pr. dag i 7 måneder, hvor det i 2018 kun var i 3 måneder.
Yderligere oplysninger
Nedenstående tabeller indeholder nærmere oplysninger om forslagene for Atlanterhavet og Nordsøen.
Videnskabelig rådgivning:
- De foreslåede TAC er på behørig vis baseret på den videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).
De forskellige interesseparter er også blevet hørt på grundlag af Kommissionens høringsdokument.
Hvis du vil vide mere
- Forslag til fiskerimuligheder i Atlanterhavet og i Nordsøen for 2019
- Her kan du se Fiskerizonerne i EU
- forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
- Her kan du se Fiskezonerne i Østersøen
Kilde: EU Kommissionen FiskerForum.dk
