Det bliver et historisk øjeblik, når Grønland bliver vært for underskrivelsen af en ny, international fiskeriaftale i dagene fra 2. til 4. oktober.
Ti store fiskerinationer er efter flere års forhandlinger blevet enige om en aftale, der sætter en stopper for ureguleret fiskeri i det centrale arktiske ocean. Aftalen skal underskrives i Ilulissat. Det grønlandske landsting – Naalakersuisut – har netop godkendt aftalen, der involverer de arktiske kyststater Canada, USA, Rusland, Norge, Færøerne og Grønland. Desuden er Island, EU, Sydkorea, Japan og Kina ohdå med i aftalen. Aftalen er historisk, fordi den kommer til at forhindre ureguleret rovfiskeri i et af verdens sidste uberørte havområder.
Aftalen i hovedtræk
– Intet fiskeri i det centrale arktiske ocean, før der er enighed om oprette en regional fiskeriorvaltnings-organisation, der fastsætter videnskabsbaserede fiskekvoter og regler for fiskeriet. – Styrke forskningssamarbejde i en langsigtet indsats, der vil kunne give viden om ændringer i økosystemer og fiskebestande i det centrale arktiske ocean. – Anerkende arktiske oprindelige folks interesser, værdien af oprindelige og lokale folks viden i beslutningsprocesser og sikre oprindelige og lokale folks deltagelse i den videre proces; – Overholde bestemmelser om forsøgsfiskeri som udelukkende kan udføres i henhold til bevarelses- og forvaltnings-foranstaltninger, som parterne fastsætter. Kilde: sermitsiaq.ag