Sidste år, lykkedes det for første gang nogensinde at sætte elektroniske sendere på den blåfinnede tun. En yderst sjælden gæst i de danske farvande, men som sidste sommer, for første gang i mere end 50 år, pludseligt svømmede forbi de danske kyster igen og skabte dermed forhåbninger om en gentagelse af tidligere tiders gode fiskeri efter arten.
Fra begyndelsen af 1920R17;erne og frem til 1960R17;erne, blev der i Danmark landet masser af blåfinnede tun fra Skagerrak og Kattegat.
Men en dårlig fiskeriforvaltning samt et overfiskeri af den enorme rovfisk, ikke kun i havområderne omkring skandivavien men også i de øvrige farvande som Atlanterhavet og Middelhavet, forsvandt tunen lige så stille igen.
Forskerne har nu en enestående chance for, at finde ud af hvorfor tunen så pludseligt blev væk. Muligheden for at rette op på fortidens fejl, kan måske give os den lynhurtige blåfinnede tun tilbage. Tilbage til fødekæden, hvor den retteligt hører hjemme. Muligheden er opstået, da det lykkedes DTU og SLU Aqua samt WWF Verdensnaturfonden at tagge 18 store blåfinnede tunfisk i sommeren 2017.
Et år efter denne mærkning, vil de elektroniske sendere, automatisk løsne sig og stige til overfladen, hvor de via satteliter vil sende oplysningerne tilbage til forskerne, så således får ny og uvurderlig viden om tunen.
De elektroniske data vil kunne give den fornødne viden om hvor tunen har været og hvor dybt den har svømmet samt i hvilke havtemperaturer den opholder sig mest i. Ligeledes om der er tale om tun fra den Mexicanske Golf eller om tunen i stedet stammer fra Middelhavet.
I en kommentar svarer professor på DTU Aqua og leder af projektet med tunen Brian MacKenzie, »Vi forventer, at dataene begynder at komme ind i slutningen af august eller i september, så ventetiden er snart ovre, og det begynder at blive rigtigt spændende.« Han forventer at senderne dukker op i Atlanterhavet vest for Irland eller Skotland, eller i den nordligste del af Nordsøen, ud for Norge.
Historisk er der fanget mange tur fra 1920’erne til 1960’erne i Kattegat og Øresund. Herefter forsvandt de pludseligt, formentlig på grund af på grund af overfiskeri ikke bare i Danmark og Sverige, men også i Atlanterhavet og Middelhavet. Spændende bliver det derfor at følge, om tunen igen sætter kurs og fart de nordlige farvande om Danmark og Sverige.
Kilde: DTU.dk og SkagenOnsdag.dk FiskerForum.dk