Sløret løftes for ny strategi til GUDP, når GUDP-bestyrelsen inviterer til konference den 30. oktober 2014. Her vil bestyrelsen præsentere den kommende strategi for 2015-2018, og gæster fra fødevaresektoren vil give deres perspektiv på strategien.
GUDP’s nuværende strategi udløber med udgangen af 2014, og en ny og forbedret strategi indtil 2018 skal snart træde i kraft. Interessentinddragelse har været en hel central del igennem hele processen, og derfor er alle også velkomne på konferencen.
Nye fokusområder
Siden programmets start i 2010 har GUDP-bestyrelsen samlet viden, og der er især blevet lyttet til, hvad der bliver efterspurgt af ansøgerne. Resultatet er, at GUDP har justeret strategien en smule, så vækst i alle led af værdikæden understøttes bedre:
Den ”dobbelte bundlinje” vil i endnu højere grad være i fokus i kommende GUDP-projekter, som skal arbejde med at løse grønne udfordringer samtidig med, at virksomhedernes forretning styrkes.
Udviklingen understøttes fortsat af nye fødevareteknologier og processer, så Danmarks konkurrencefordel styrkes, og nye afsætningsmarkeder åbnes.
Bestyrelsen sætter fokus på fire temaer:
- Risikovillighed/Risikoafdækning
- GUDP i innovationslandskabet
- Bæredygtig ressourceudnyttelse
- Særlige danske konkurrenceparametre
De to sidstnævnte var omdrejningspunktet for to velbesøgte workshops den 12. september.
Ministeren åbner konferencen
Strategikonferencen bliver åbnet af fødevareminister Dan Jørgensen, hvorefter bestyrelsen præsenterer kerneelementer i sin nye strategi.
Asbjørn Børsting, direktør i DLG og Henrik Zobbe, institutleder for IFRO, Københavns Universitet er særlig inviteret til at give strategioplæggene og den efterfølgende diskussion lidt kant, så erhvervets udfordringer bliver helt nærværende på dagen.
Tobias Zacho Larsen fra Advice fungerer som moderator hele dagen. Der er dermed lagt op til en rigtig spændende dag med fokus på hele den fremtidige strategi for de næste fire år.
Tilmeld dig konferencen
Konferencen finder sted torsdag den 30. oktober kl. 9.00-15.30 på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Tilmeld dig konferencen, og se hele programmet