Dana ekspeditionen fandt ingen farvestrålende plast-øer på deres togt til Sargassohavet.
Professor ved DTU’s sektion for havøkologi Torkel Gissel Nielsen, havde ellers sammen med to studerende, på ekspeditionen, filtreret store mængder vand for plastpartikler, helt ned til 0,01 mm.
Skrækhistorier om plasticen der ødelægger dyrelivet i havet
To rapporter skabte, tidligere i år, en større debat på FN`s første Miljøforsamling, der blev afholdt i juni måned i Nairobi. Rapporterne beskrev problemet med store og mikroskopiske små plaststykker, som har stor indflydelse og gør stor skade på havenes økosystemer. Skader der ifølge rapporterne, løber op i svimlende 70 mia. kroner.
DTU havøkolog, mener da også at plasten er blevet en integreret del af havmiljøet nu. Plasten er overalt i havene, men overraskende nok, er koncentrationen ikke højst ved kysterne, hvor hovedparten af plastaffaldet ellers udledes fra.
Overraskende små mængder plast fundet
Ligesom sine internationale kolleger, undrer DTU professoren sig dog mest over, fortæller han til Ingeniøren, hvor relativt små mængder af plast togtet fandt. ”Jeg er stadig lidt forbløffet over, at vi ikke har set de store mængder af flydende plastic,” siger han.
“Ekspeditionen gennemsejlede ellers områder, hvor man måtte formode, at koncentrationen af plastmateriale var størst, pga. havstømmene. Men vi så ingen øer af farvestrålende plast, sådan som der ellers har været rapporteret om,” understreger han.
Plasten er blevet en del af havmiljøet
Trods det sparsomme resultat, påpeger Torkel Gissel Nielsen, dog fortsat, at plasten er blevet en del af havmiljøet og at man endnu ikke kan sige noget om, hvilke konsekvenser denne plastforurening har for de mindste organismer. Organismer, der ret beset, er grundlaget for livet i havet.
DTU-professoren er dog ret sikker på, at estimaterne for, hvor meget plast der ender i verdenshavene, ikke er skudt helt ved siden af. Plasten forsvinder bare på andre måder, som forskerne endnu ikke helt kan forklare, slutter professoren.
