Det var weekendens højdespringer i talgymnastik, Henrik Fleischer fra Partii Nalerraq der for åben skærm udførte det, som efterfølgende i den grønlandske presse, er blevet kaldt »Fleichers fiskeri-matematik«.
Men regnestykket skydes ned og afvises blankt af Grønlands Erhverv GE, der mener det er noget vås.
Regnestykket fra Henrik Flischer lød ellers meget enkelt. 2 milliarder kroner divideret med 169.000 tons er lig med 11 kroner og 72 øre. Hvis man samtidig fjerner datterselskaberne imellem, kunne det ifølge Flischer´s udregning, blive til imponerende 17 milliarder kroner.
Det eneste negative i udregningen var, at Partii Naleraq-kandidaten ikke præcist kunne redegøre for, hvor han havde fået sine tal fra. Ifølge ham, kunne indtægterne fra fiskerieksporten ellers blive markant mere værd, hvis Grønland istedet handlede uden om de danske fiskeselskaber. Argumentet under tv debatten var, »Grønland skal selv sørge for eksporten til andre lande og undgå mellemhandlerne. På den måde ville fiskens værdi stige«.
Men regnestykket passer ganske enkelt ikke
Grønlands Erhverv tilbageviser regnestykket og henviser til en rapport fra Copenhagen Economics om danske fiskerivirksomheders fortjeneste på at forarbejde fisk. I en kommentar udtaler konsulent i GE Bent Sørensen, »Ud fra det kan vi se, at der ikke er tale om 17 milliarder kroner for alt værdiforøgelse, der foregår i Danmark. Det samlede tal er istedet nede på 3,4 milliarder årligt,« hvilket giver en væsentlig forskel, for den grønlandske fisk står kun for en marginal del, ca. 20 procent af den samlede værdiforøgelse i den danske fiskeindustri.