Da Norge i januar fik en ny mindretalsregering med statsminister fra partiet Høyre´s Erna Solberg i spidsen, var det alligevel imødeset med spænding fra fiskebranchens side, for det er altid omgæret med en vis usikkerhed, når man efter et valg skal have afstemt tre partiers politik i forbindelse med et kommende regeringsgrundlag, som det var tilfældet mellem Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre.
I de norske fiskerikredse hersker der i forvejen en del usikkerhed om fiskerettigheder og pligter i trawlsegmentet samt truktureringen i samme, skriver Lofotenposten. De skriver videre, at i løbet af året kommer Eidesen-udvalget´s forslag til nyt kvotesystem, som efterfølgende skal behandles i det norske Storting.
Eidesen-udvalget foreslår en omstrukturering
Her vil man samle flere kvoter på samme båd, i flåden under 11 meter. Det adskiller sig klart fra tidligere praksis og det foreslås yderligere, at ejerskabet af kvoterne bliver for tid og evighed og ikke tidsafgrænset, som det er for nuværende. Den norske nyhedsavis mener da også, at ordvalg definerer holdninger, når man skal tolke på erklæringen »Kvoteordningen skal moderniseres«. Især når næste mål i erklæringen er at sætte mere fart på struktureringen, virker det som om flere kvoter på stadigt færre både, er regeringens klare mål og i bekræftende fald den vej de tre partier i regeringen ønsker flådepolitikken skal bevæge sig hen.
Det samme mener en gruppe fra Vestvågøy, der ligeledes mener at de mindre fiskebåde under 11 meter, skal have samme vilkår som både over 11 meter. En ordning som de mener kan bidrage til en fornyelse af flåden og dermed skabe bedre sikkerhed ombord for besætningen samt øge rekruteringen til fiskeriet kystnært.
Men – de mindre både under 11 meter er samtidig rygraden i det norske kystfiskeri, der i området omkring Lofoten i 2016 bestod af 406 fartøjer ud af 570 registrede fartøjer. De udgør en væsentlig faktor i værdiskabelsen for fiskeribranchen i kystområderne, hvor de sikre beskæftigelse og indtægter.
Lofotenposten mener derfor man istedet bør fare med lempe og at der er grund til at se struktureringen i sammenhæng med rekruteringen, hvor omsættelige kvoter har gjort adgangen til egen båd med kvoter, mere kostbar og nærmest uopnålig for unge fiskere. Alene i perioden mellem 2007 og 2015, er kvotepriserne øget med mindst 650 procent, hvilket betyder et større pres på indtjeningen, der for en stor dels vedkommende bruges til at finansierer kvoterne.
Avisen påpeger at det heller ikke er sådan, at de mindre kystfiskere skriger efter flere kvoter på et og samme fartøj. De mindre fartøjer ses ikke som gidsler ombord en umoderne flåde uden udviklingsmuligheder. Disse fiskefartøjer driver i dag et rentabelt samt miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri, med god balance mellem drift og gæld. Derfor håber avisen, at den nye regering ikke ser sig blinde på struktureringen, som det eneste sagliggørende.
For som flere mindre fartøjsejere påpeger, vil omstruktureringen betyde at kvotepriserne stiger yderligere og dermed stiger risikoen også for at fartøjerne under 11 meter, som er en vigtig rekruteringsplatform for nye og unge fiskere, fuldstændigt forsvinder. En vigtig pointe, når kvoteprisudviklingen også ses i sammenhæng med den lokale beskæftigelse og de lokale fiskerelationer.
