Grotesk og paradoksal tobisregulering.
Adm. direktør Nils Chr. Jensen:
Dette års tobisregulering er et klart og tydelig bevis på, hvor galt det kan gå, når forsigtighedsprincipper overtager styringen og fjerner realitetssansen fra beslutningstagerne.
Det har ikke skortet på udmeldinger omkring tobisfiskeriet – startende med udmeldingen om en katastrofal lav årgang bedømt på skrabetogter udført i stormvejr.
De første reelle fangster af tobis tydede dog på det modsatte, og biologerne udsendte en pressemeddelelse, der indikerede, at der er flere tobis end først antaget. Dette var baseret på fine fangster af store tobis endog i den rigtige årgang.
Men nu er der jo tale om store tobis, så der er selvsagt færre per kilo end året før, og så er der jo ikke så mange alligevel, så nu trækkes der i land igen af biologerne! Det praktiske fiskeri fortsætter dog den gode stime og viser, at der reelt er masser af tobis, og på flere pladser end de sidste mange år. Enkelte både fanger op til 500 ton per dag, store fine 1-årige tobis, som man nu skal og må. Biologerne er endda enige i, at det er rigtig godt.
Reguleringsmodel på pessimistisk grundlag
Men nu fik man jo lavet en reguleringsmodel i december 2006, der forudsætter, at det ikke er godt, så derfor bliver kvoten fastsat ekstremt forsigtigt, og årets tællinger af 1-årige tobis giver nu en kvote på 170.000 ton til EU og Norge. En kvote der er fisket, før den reelt er udmeldt!
Fiskeriet er derfor nu stoppet, et stop der kommer midt i det bedste tobisfiskeri, der er set de sidste mange år.
Men vi skal med ministerens egne ord glæde os over, ”at fiskeriet efter tobis heldigvis har været bedre, end mange forventede” (Fødevareministeriets notat af 14-05-07). De mange, der omtales, er det biologer, fiskere eller fabriksansatte?
Fabrikker, fiskere og ansatte, der er afhængige af tobis, har svært ved at glæde sig over dette. Vi er alle afhængige af et bæredygtigt fiskeri, men når alle tegn og det praktiske fiskeri viser, at der er masser af tobis, så er det grotesk at stoppe fiskeriet, fordi man ud fra et forsigtighedsprincip laver en reguleringsmodel, der ikke tager højde for, at der – mod forventning – kan være mange tobis i havet! Det kunne jo være, at de sidste mange års restriktioner i fiskeriet og det mindskede fiskeritryk faktisk har virket!
Skulle man så have mod og vilje i det politiske system til at ændre en sådan Rådsbeslutning, er det jo en tidskrævende proces, så det er jo nok utopi at tro, at noget sådant kan forekomme, mens det stadig er muligt at fange tobis. Erhvervet har ikke noget at bruge en ændring til i juli.
Desværre er det jo sådan, at den behandling, industrifiskeriet får, ikke styrker tilliden til hverken biologer eller det politiske system. Hvordan skal man forklare fiskere, der fanger 500 ton tobis i døgnet, at der ingen er?
Hvorfor melder man ikke bare klart ud, at man ikke ønsker et industrifiskeri? For de vilkår, man byder erhvervet i dag, er ikke til at overleve med!
– Hvorfor melder man ikke bare klart ud, at man ikke ønsker et industrifiskeri? For de vilkår, man byder erhvervet i dag, er ikke til at overleve med!
Det danske tobisfiskeri har været det bedste i årevis – indtil det blev bremset på grund af mangel på fisk!
Da der endnu kunne fiskes : Mange tobis i Nordsøen
Selv om biologerne var skeptiske med hensyn til bestanden af tobis i år, så lyder der anderledes positive toner fra fiskerne på havet.
– Der er flere tobis i Nordsøen i år end der har været de seneste tre år. Og fiskene findes på flere forskellige pladser, fortæller fiskeskipper Villy Rossen, der er godt tilfreds med fiskeriet indtil nu.
– Jeg tror, det er 4-5 år siden, det har været så godt, siger han. – De senere år har mængden af tobis været beskeden, og fisken har kun kunnet findes på ganske få, ofte kun en enkelt plads. Det betød, at alle både fiskede på den samme plads. Det gav selvfølgelig et dårligere fiskeri, og bestanden på den aktuelle plads blev hurtigt fisket op.
– Men i år er der rigeligt med tobis på i hvert fald 3-4 forskellige pladser, så bådene fisker mere spredt, beretter Villy Rossen. – Det er både godt for fiskeriet og for tobisbestanden.
Pessimistiske forventninger holdt ikke stik
– Fiskeriet er faktisk gået rigtig godt indtil nu. Det er faktisk ligesom i ”gamle dage”, før vi fik de katastrofalt dårlige år, konstaterer Villy Rossen.
Det regnede han ellers ikke med efter at have hørt om biologernes pessimistiske forventninger til mængden af tobis i Nordsøen. Men heldigvis holdt disse forventninger ikke stik i den virkelige verden.
Villy Rossen oplyser, at han startede årets tobisfiskeri i norsk zone, hvor der i årevis ikke havde været liv. Her var der nu i år masser af fisk, og den danske kvote på 20.000 tons blev da også hurtigt fisket op.
– Der er mange tobis i Nordsøen i år og på flere forskellige pladser, siger fiskeskipper Villy Rossen.
Bedre og hurtigere vurdering af bestandene af tobis og brisling
Der er afsat ti millioner kroner til et forskningsprojekt, der skal udvikle nye værktøjer til en bedre og hurtigere vurdering af bestandene af specielt tobis og brisling, der har en kort livscyklus – og stor betydning for industrifiskeriet.
Det er Fødevareministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet, der har stillet fem mio.kr. til rådighed for projektet, der gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Meteorologiske Institut.
De tre institutioner bidrager herudover selv med henhv. 2,5 mio.kr., 1,25 mio.kr. og 1,25 mio.kr.
Havstrømmene er vigtige
Professor Henrik Gislason, der leder projektet sammen med seniorforsker Ken Haste Andersen, begge fra DFU, fortæller om det nye forskningsprojekt:
Et væsentligt formål med projektet er at undersøge, hvordan miljøforhold som temperatur og vindretning øver indflydelse på havstrømmene og derigennem på fiskelarvers overlevelse.
Vi tror nemlig, at havstrømmene har meget stor betydning for fiskelarvernes livsbetingelser – og dermed for størrelsen af den bestand af fisk, der kan fanges.
Både Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Meteorologiske Institut har udviklet modeller for, hvordan vind og vejr påvirker havstrømmene, og vi vil nu prøve at samkøre disse modeller med beregninger af fiskelarvernes vækst og overlevelse.
Reelt ved vi jo ikke, præcis hvordan vejrforholdene påvirker fiskebestandenes trivsel. Men det er en kendsgerning, at blandingen mellem de varme og kolde lag i havet er basis for produktionen af alger og dyreplankton, som er fødegrundlaget for fiskene.
Derfor er det relevant at forsøge at finde en sammenhæng mellem miljøforhold som temperatur og vind og produktionen af føde til fiskelarverne.
Hvordan påvirker vejret fiskebestandene?
Vi kan håbe, at disse undersøgelser kan ende op i, at vi kan sige noget om, hvordan bestemte vejrsituationer vil påvirke bestanden af fisk med kort livscyklus som tobis og brisling.
Under alle omstændigheder vil projektet kunne give os gode idéer til, hvilke forhold der bør undersøges yderligere i sammenhængen mellem vejrforholdene og den kommende fiskebestand.
Hurtigere prognoser om bestandsstørrelsen
Samtidig kan vi måske drage nytte af de resultater, der fremkommer fra et andet projekt, der gennemføres for øjeblikket, nemlig en undersøgelse af, hvordan tobislarver driver omkring i Nordsøen.
I den undersøgelse tager man imidlertid ikke højde for larvernes fødesituation og overlevelse.
Alt i alt håber vi at få samlet så mange og relevante oplysninger, at vi kan forstå noget mere af, hvad der foregår i havet.
Endemålet er jo at nå frem til en model, der kan hjælpe med til på et tidligere tidspunkt, end det er tilfældet i dag, at kunne forudsige størrelsen af den bestand af specielt tobis og brisling, der vil være til rådighed for fiskeriet.
Det vil kunne være en stor hjælp for både myndigheder og fiskere.
– Vi kan håbe, at undersøgelserne kan ende op i, at vi kan sige noget om, hvordan bestemte vejrsituationer vil påvirke bestanden af tobis og brisling, siger professor Henrik Gislason, Danmarks Fiskeriundersøgelser.
Mens der endnu måtte fiskes, landede Cattleya torsdag den 10. maj 1.246 tons fine tobis til TripleNine i Esbjerg.
ESSI investerer 5 millioner kroner
Det tidligere ESSI Konsumfisk A/S, der forarbejder sild til konsum og efter TripleNine’s overtagelse i marts i år fik sit navn forkortet til ESSI A/S, foretager hen over sommeren ombygninger, udbygninger og maskinudskiftninger for 5 mio.kr.
Det fortæller ESSI’s adm. direktør Peter Luxhøi. Han oplyser, at de igangværende arbejder bl.a. omfatter:
En fordobling af syrningskapaciteten
Der vil ske en udvidelse af den fysiske kapacitet i den hal, hvor syrningen foregår, således at arealet til den robot, der styrer syrningsprocessen, kan fordobles.
Bedre affaldshåndtering
Der indsættes sibånd under alle filetmaskiner, så der kan optages affald direkte fra hver maskine, og så vandet hurtigt kan adskilles fra affaldet.
Reduktion af vandforbrug
Der etableres vacuumafsugning på alle afskindingsmaskiner, hvorved der opnås en betydelig reduktion af vandforbruget.
Udvidet produktionskapacitet
Antallet af fileteringsmaskiner reduceres fra 20 til 14, hvoraf de 3 vil være helt nye. Det vil give en større kapacitet, så man altså kan få flere fisk igennem systemet, samtidig med, at der forventes et forøget udbytte af fisken med ca. 2 procentpoint.
Bedre kontrol med indvejningen
Der vil blive etableret et nyt indvejningssystem til råvarer, således at al indvejning fremover vil blive kontrolleret af Den Kgl. Vejer og Måler i Esbjerg.
Klar til sæsonen
– Alle disse arbejder gennemføres hen over sommeren, hvor der alligevel ikke fanges sild, og det hele vil være klar til drift til sæsonstart omkring den første uge i august, lover Peter Luxhøi.
– Denne robot, der styrer syrningsprocessen, får dobbelt så megen plads, fortæller Peter Luxhøi.
Der etableres sibånd under alle fødemaskiner.
– Vi skiller os af med ni gamle fileteringsmaskiner og anskaffer tre nye Baadermaskiner med Swedefish indfødning. Det vil øge både kapaciteten og udbyttet, forklarer Peter Luxhøi.
Verdens bedste fiskemelsfabrik
Vi er vist nok den første fiskemelsfabrik i verden, der er blevet certificeret som GMP-B1.
Det mener TripleNine’s udviklingschef, Hans Otto Sørensen, efter at der netop har været audit på virksomhedens ledelsessystem i både Thyborøn og Esbjerg.
– Vi har hidtil kunnet leve op til GMP-B2-kravene, altså kravene til ”Good Manufactoring Practice”, fortæller Hans Otto Sørensen. – Men ved den seneste bedømmelse fik vi det meget eftertragtede ”B1” med, så vi nu lever op til de strengeste krav til Good Manufactoring Practice, der specielt er anerkendt på markeder som England, Belgien, Frankrig og Tyskland.
Det er den højeste certificering inden for den hollandske PDV standard, man kan få, og det betyder endnu strengere krav til hygiejne og til styring af hele produktionsprocessen.
Må ikke blive en sovepude
– Certificeringen foretages af Det Norske Veritas, og de kontrollerer ved uanmeldte besøg, at vi fortsat lever op til GMP-B1, fortæller Hans Otto Sørensen videre. – Ved det seneste besøg blev vi specielt rost for vores rengøring i lager- og produktionslokalerne, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Men nu skal vi så passe på, at dette gode resultat ikke bliver en sovepude for os.
– Vi skulle gerne blive endnu bedre fremover, for jeg er sikker på, at kravene til netop de forhold, der er omfattet af GMP, vil vokse i fremtiden fra både kunder og myndigheder, siger Hans Otto Sørensen.
TripleNine’s fabrikker i såvel Thyborøn som Esbjerg er nu certificeret som GMP-B1.
Økonomi i temperatur
Nu kommer der for alvor økonomi i at holde en lav temperatur i lasten. Fra efteråret koster høje temperaturer nemlig fradrag i afregningsprisen.
Sideløbende med de tillæg og fradrag, der er gældende for lastens TVN-værdi, indfører TripleNine nu nye tillæg og fradrag baseret på temperaturen i lasten på lossetidspunktet.
– Det er jo en kendt sag, at temperaturen i lasten spiller en stor rolle for kvaliteten af den råvare, vi modtager til fabrikken, og dermed også for kvaliteten af den færdigvare, vi kan fremstille af den, siger produktionsdirektør Christian Bisgaard. – Er råvarens temperatur lav, så er råvarens kvalitet typisk god. Det betyder, at den egner sig til produktion af specialprodukter, som vi kan få en højere salgspris for. Derfor er det også rimeligt at afregne den gode råvare med højere priser. Og omvendt!
Hvis temperaturen er under 2 °C: Tillæg 2 øre/kg
Hvis temperaturen er 2-4 ºC: Fradrag 0 øre/kg
Hvis temperaturen er over 11 ºC: Fradrag 7 øre/kg
De nye tillæg og fradrag i afregningsprisen, der træder i kraft i eftersommeren, vil eksempelvis være:
Produktionsdirektør Christian Bisgaard: – Det er rimeligt at afregne den gode råvare med højere priser – og omvendt!
Tak for tobisprisen 2007
Som nævnt i sidste nummer af 999 NYT modtog fiskeskipper Vagn Holm ved andelshavernes årsfest i marts måned Den Gyldne Tobis for at have landet flest industrifisk til TripleNine.
Det blev gjort op, at Vagn Holms skibe gennem tiderne har landet i alt 1.213.557 tons industrifisk til produktion af fiskemel og -olie.
Denne anerkendelse og opmuntring til Vagn Holm har afstedkommet mange positive reaktioner. Også Vagn Holm og hans kone Solveig blev meget glade for anerkendelsen, og TripleNine har modtaget et takkebrev, som vi har fået lov til at gengive her:
Vi synes, det er utrolig flot, at I har betænkt Vagn med denne erkendtlighed. Men uden de folk, vi har haft ansat, kunne det jo heller ikke have ladet sig gøre – så en stor TAK til dem.
Vi har haft ca. 35 års arbejde i fiskerierhvervet. Mange gode år, men også lidt hårde år.
Vi kunne godt have tænkt os en lidt anderledes afslutning på vores arbejde inden for dette erhverv – men sådan skulle det ikke være!
Vi vil lade denne tobis ligge ved siden af billederne af vore piger, deres mænd og tre børnebørn, som tegn på et godt arbejdsliv og en rimelig stærk familie – trods alt.
Vi vil gerne ønske alle jer, der fortsat er tilknyttet TripleNine på den ene eller den anden måde
RIGTIG GOD VIND FREMOVER!
Solveig og Vagn Holm
Nu er der bid på tobis
Tobis som agn til sportsfiskeri efter større fisk er forhåbentlig ved at slå an også i Danmark.
– I hvert fald har vi fået mange positive henvendelser til det telefonnummer, der er anført i vores annonce for TripleNine Bate, der er bragt i magasinet Sportsfiskeren i marts, april, maj og juni, fortæller direktør Ejgil Knudsen, TripleNine Fish A/S, der producerer de løsfrosne tobiser til agn.
– Og nu begynder vi også at høre de positive historier om sportsfiskere, der rent faktisk har fået gode fangster på tobiserne, tilføjer Ejgil Knudsen. – Det er specielt pighvar, slethvar og havørred, der er fanget på tobisagnen, og det er jo dejlige fisk at få med hjem.
– Det er disse positive beretninger fra mund til øre, der gerne skulle sætte rigtig skub i salget, tilføjer han.
TripleNine Bate er indtil nu markedsført i Amerika, men i år satser man på at komme godt ind på det danske marked. Her distribueres produktet af firmaet TopBate, der har kontakt til ca. 75 sportsfiskerbutikker over hele landet. Nærmeste forhandler kan oplyses på tlf. 7552 8888.
Store havørred er blandt de attraktive fisk, der gerne bider på tobisagn.
