Med denne udlægning, af de i medierne meget udskældte »kvotekonger´s« virke, ser professor emeritus dr. scient. pol. Ole P. Kristensen, der også er formand for CEPOS (Center for Politiske Studier), en anelse anderledes på resultatet af de i starten af nullernes indførte omsættelige kvoter.
Det giver i følge professoren mening, at den enkelte fisker har ejendomsretten over kvoterne, hvilket ansporer fiskerne til at forvalte den fornuftigt, og under givne forhold, at sælge den til en anden fisker, der kan få mere ud af kvoten.
Med baggrund i Rigsrevisionens kraftige kritik af de administrative forhold og specielt håndteringen af fiskekvoterne i afdelingen for fiskeri i Fødevarestyrelsen. Forhold som i rapporten blev kaldt både mangelfulde og i nogle tilfælde direkte fejlbehæftede i en række grundlæggende administrative procedurer, tilføjer professor Ole P. Kristensen i dagbladet Børsen, at det til historien også hører, at Folketingets retningslinjer til administrationen var både upræcise og til dels selvmodsigende.
Er det fornuftigt af begrænse koncentrationen af fiskekvoter
Spørgsmålet får lov at hænge lidt i luften i Ole P. Kristensens artikel. Men det slås fast i artiklen, at hvis fiskene i havet er en ressource, som ingen har ejendomsretten på, risikerer man et kapløb fiskerne imellem, om at fange flest mulige fisk hurtigst muligt, hvilket i sidste ende kunne føre til at fiskebestande udryddes. Derfor er det fornuftigt med en regulering af fiskeriet, med omsættelige kvoter, understreger Ole P. Kristensen.
Tankerne og intentionen fra dengang tilbage i 2002, var at få fremskyndet en strukturudvikling i fiskerierhvervet. Gamle udtjente og utidssvarende mindre fartøjer blev skiftet ud, med større samt færre men mere moderne og højeffektive fiskefartøjer til gavn for erhvervet. Der er idag en fornuftig økonomi i fiskeriet og i følgeindustrien på land, som i disse år sætter nye rekorder i omsætning og landinger. Det har samtidig givet et sikkerhedsløft for fiskerne selv, med mere tidssvarende og sikre fiskefartøjer, som i disse år har resulteret i kraftige fald i arbejdsulykkerne til havs.
Stordriftsforholdene er efter professorens mening, til at få øje på. Hvilket også var konklusionen i en vurdering fra 2012, hvor det klart blev dokumenteret at kvoterne havde større værdi for ejerne af store fartøjer end for ejerne af mindre fartøjer. Prisdannelsen for kvoterne gjorde det efterfølgende attraktivt for ineffektive fiskerier at sælge deres kvoter og modsat attraktivt for den højeffektive fiskeflåde at købe kvoter istedet.
Professor Ole P. Kristensen er klar i sin konklusion
Konklusionen lyder ordret citeret fra Børsen, »udviklingen er i overensstemmelse med de politiske ønsker, men typisk for snævertsynede politikere må det heller ikke gå for vidt. Fiskeriet skal helst forblive lidt husmandsagtigt. Det er altid dumt, når politikere vil blande sig i et erhvervs strukturudvikling. Den slags indblanding ville have forhindret udviklingen af virksomheder som Jysk, Novo Nordisk, Mærsk og Lego«.
«Politikernes indblanding i et erhvervs strukturudvikling hæmmer vækst og velstandsskabelse. Den politiske indblanding giver også risiko for penge under bordet og stråmandsvirksomhed, som der måske har været tale om i fiskeriet«, citat slut.
Ole P. Kristensen ser derfor Kvotekongerne, som skaberne af velstand, og det er vel og mærket ikke kun for at skrabe millioner ind til sig selv, men i ligeså høj grad millioner til det lokalsamfund de virker i. Professoren mener derfor ikke man skal frygte monopoldannelser her, for markedet for fiskeprodukter er ikke kun nationalt, men i høj grad internationalt, hvor det i vores øjne, store danske fiskeri, kun tæller marginalt i det store internationale billede.
Læs her hele artiklen i Børsen
