Advokat Morten Rosendahl, Kirk Larsen & Ascanius, Herning
Fiskerforum har under nyheder henvist til kort nyhed fra DR Midt & Vest, hvor man skriver om dom fra Vestre Landsret vedrørende ulovligt brislingefiskeri. Ifølge DR Midt & Vest skulle de omhandlede brislingefiskere være sluppet ”usædvanligt billigt” og ”normal takst” i en sådan sag skulle være 1,3 mio. kr. i samlet bøde og konfiskation. Referat af dom og baggrund er ganske misvisende, hvorfor jeg kort her skal referere de reelle forhold.
To industrifartøjer på brislingefiskeri misforstod meddelelse som blev udsendt en fredag i oktober 2005 om fiskeri- og landingsstop. Som følge af dette kom man til at fiske 140 t brisling efter ikraftræden af stoppet, ligesom man landede fangsten onsdag kl. 13.00, selvom der var landingsforbud fra midnat mellem tirsdag og onsdag.
At fiskerne ikke havde haft til hensigt at overfiske i strid med forbuddet fremgik bl.a. af, at man havde logbogført overfiskeriet og at man ubestridt sagtens kunne have været i havn inden landingsforbuddet.
Helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis rejste den lokale fiskerikontrol krav om bøde og konfiskation for den brisling der var fisket ulovligt 140 ton. Et par måneder senere meddelte Fiskeridirektoratet i København dog overraskende politiet, at tiltalen skulle skærpes betydeligt, idet man mente at hele fangsten skulle erklæres ulovlig. Fartøjet havde været på fiskeri inden brislingestoppet overhovedet blev sendt ud og landede samlet godt 1300 ton brisling. Bøde og konfiskation skulle nu være hele 10 gange højere – 1,3 mio. kr. !
Da sagen blev bedømt ved Retten i Lemvig i efteråret 2006 blev straffen fastsat ud fra de 140 ton der var fisket efter stop for fiskeri og under hensyntagen til at dette var angivet i logbogen. Fiskeridirektoratet har efterfølgende opnået tilladelse til at anke sagen til Landsretten med den begrundelse at sagen skulle være principiel.
Vestre Landsret har stadfæstet dommen helt uden ændringer. Forhold omkring telefonsamtaler med fiskeriforening indgår i ikke nogle af begrundelserne fra hverken byret eller landsret og der indgår heller intet om ”god tro” i dommenes præmisser.
Magten i et demokratisk samfund som det danske er delt mellem den lovgivende – folketinget, den udøvende – regering og den dømmende domstolene. Det er domstolenes opgave at beskytte borgerne mod bl.a. den udøvende magt d.v.s. regering og embedsmænd. I denne sag har domstolene levet op til opgaven, idet man ikke har villet acceptere uden nogen særlig begrundelse, at skulle forhøje straffen voldsomt i forhold til normal praksis i fiskeristraffesager.
