Marine hedebølger, der opstår som pludselige og markante temperaturstigninger i havet, kan få alvorlige konsekvenser for fiskebestandene og det globale fiskeri.
Det skriver Havforskningsinsituttet.no (læs artiklen her – norsk)
I 2016 ramte en særlig voldsom marine hedebølge Stillehavet, kaldet ›The Blob‹. Denne hedebølge, som varede i hele 700 dage, ændrede de marine økosystemer dramatisk og påvirkede fiskerier i hele regionen.
Forskere arbejder nu på at udvikle metoder, der kan varsle fremtidige marine hedebølger og derved hjælpe fiskeribranchen med at tilpasse sig disse nye risici.
Mette Skern-Mauritzen, der er norsk havforsker, fortæller, at ›The Blob‹ havde vidtrækkende konsekvenser for både dyre- og fiskeliv samt mennesker. Hedevarmen i havet førte til massedød blandt fisk og fugle samt til store forskydninger i havdyrenes migrations-mønstre. Når havtemperaturerne stiger kraftigt, bliver fisk tvunget til at flytte sig mod køligere farvande. Disse pludselige forandringer kan true hele fiskeribranchen, især i områder, hvor samfund er afhængige af stabile fiskebestande for at sikre deres økonomi og fødevareforsyning.
Hyppigere og kraftigere marine hedebølger truer fiskebestande
Havforskere ser, at marine hedebølger som følge af klimaændringer forekommer oftere og bliver mere ekstreme. Ifølge Skern-Mauritzen kan sådanne hedebølger give temperatur-stigninger, der langt overstiger de gennemsnitlige temperatur-stigninger i de kommende årtier. Fiskebestandene vil blive påvirket, både i det åbne hav og i områder som Arktis, hvor opvarmningen sker hurtigere. Fiskeriet vil her stå over for en større risiko, fordi fangstområder kan ændre sig, og traditionelle fiskesamfund kan miste deres vigtigste ressource.
Varslingssystemer for at beskytte fiskeri og samfund
Anne Britt Sandø, havforsker ved Bjerknessenteret, arbejder sammen med kolleger på en norsk klimamodel, ›NorCPM‹ (Norwegian Climate Prediction Model), der kan hjælpe med at varsle marine hedebølger og dermed give fiskeribranchen bedre muligheder for at tilpasse sig. Hvis en marine hedebølge skyldes usædvanligt varme vandmasser, som langsomt bevæger sig ind i bestemte områder, kan man måske varsle om situationen i god tid. Det vil give fiskerier mulighed for at planlægge og eventuelt flytte fangstindsatsen, så økonomiske tab kan mindskes.
Hvis årsagen til varmebølgen derimod er varm luft i forbindelse med et stabilt højtryk, vil det være sværere at forudse og dermed beskytte fiskeriet. Atmosfæren opfører sig nemlig mere uforudsigeligt end havstrømmene, hvilket gør varsling mere udfordrende. Dog er der stadig håb for, at bedre forståelse af samspillet mellem hav og atmosfære kan skabe et mere præcist varslingssystem.
Konsekvenser for kystnære fiskeri og fastsiddende arter
Ved Norges kyst og i arktiske egne, hvor forskerne nu intensiverer studier af marine hedebølger, vil de især undersøge konsekvenserne for fiskearter, som ikke kan flytte sig væk hurtigt nok. Her tænkes især på arter i akvakultur, som opdrætsfisk, der holdes i havbure. Hvis en hedebølge rammer her, kan hele fiskebestanden lide store tab på kort tid. For at reducere sådanne risici kan varsling af marine hedebølger gøre det muligt at høste fisken tidligt eller flytte fiskeburene til køligere og dybere områder.
Marine hedebølger i Barentshavet påvirker fiskeriet lige nu
Lige nu, her i november måned 2024, oplever de sydlige dele af Barentshavet en marin hedebølge, hvor temperaturen ligger tre grader over det normale.
Dette område er et vigtigt opvækstområde for kommercielle fiskearter som torsk, og opvarmningen kan få store konsekvenser. Hvis torsk og andre arter flytter mod nord eller dybere ned i vandet for at undgå varmen, kan det udfordre fiskeriernes tilgængelighed til de vante fangstpladser. Samtidig kan ændringer i havets temperatur også påvirke fiskenes reproduktion og overlevelse. Havforskere vil fremadrettet følge situationen nøje for at se, hvilke langsigtede konsekvenser hedebølgerne har på fiskebestandene og fiskeriet i området.