Repræsentanter fra det færøske rederi med Kristian Martin Rasmussen i spidsen og det færøske netmedie Fiskur.fo var tilstede da skibet lagde til kaj ved Karstesens i Skagen.
Tilbage i Juli måned sidste år, indgik rederiet Christian í Grótinum P/f fra Klaksvik på Færøerne og Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, en kontrakt om nybygning af en 89,35 meter lang og 17 meter bred Pelagisk Snurper/Trawler, til fiskeri efter pelagisk konsum- og industrifisk, primært efter arterne blåhvilling samt sild og makrel.
Efter kontraktens indgåelse har det færøske rederi i tæt samarbejde med Karstensens folk, været med i hele design- og byggefasen og det foreløbige resultat, som stævnede ind i Skagen Havn her sidst i juli måned, vurderes som et særdeles attraktivt projekt, både økonomisk og teknisk, som helt er skræddersyet ned i detaljen efter det færøske rederies ønsker.
Christian í Grótinum P/f er et både fremsynede og innovative Rederi, som er ét af de absolut førende rederier på Færøerne og i hele Nord-Atlanten igennem mange år.
Fiskur’s journalist har interviewet direktør Kent Damgaard fra Karstensens, da værftets til dato største nybygning lagde til kaj i Skagen.
Skroget til det nye »Christian í Grótinum« er bygget hos Karstensen Shipyard Poland, og det færdige skib skal leveres i Januar 2022.
Efter nogle år, hvor der blev drevet fiskeri i udlandet, blev rederiet reorganiseret omkring Rasmussen familien, med Kristian Martins sønner, Jón, Eyðun og Bogi som omdrejningspunkter.
Rederiets ejerskab er i dag fordelt med 25% hos Kristian Martin Rasmussen og det samme hos hver af hans 3 sønner.
I 1997 indgik rederiet samarbejde med Ole Rasmus og Helge Møgter fra Austevoll, Norge, ombygning af en ny »Christian í Grótinum«.
I 1999 købte rederiet et andet færøsk rederi, Hvalnes P/F, incl det pelagiske fartøj »Norðborg«. Dette var en skelsættende begivenhed, som dannede grundlag for en ny vinkel på det pelagiske fiskeri, med ombord-produktion og frysning af fangsten. Resultatet blev ultimativt bygning af den nuværende, store »Norðborg«, som blev leveret i 2009.
Nuværende »Christian í Grótinum« blev indkøbt fra Norge (ex Kvannøy) i 2013. Dette skib skal nu afhændes, og afløseren bliver den femte til at bære det stolte navn »Christian í Grótinum«. Navnet betyder Christian-fra-stedet-med-mange sten, og refererer til Kristian Martin Rasmussens bedstefar, som flyttede til Klaksvik omkring 1900 tallet.