FiskerForum har haft flere vrede fiskere i telefonen og på de sociale medier, der ovenpå Fiskeristyrelsens udmelding og fiskeriministerens omtale om snyd i tobisfiskeriet, der udelukkende bygger på formodninger og mavefornemmelser, nu skærper tilsynet med dette fiskeri.
Specielt vores allesammens Fiskeriminister Mogens Jensen har ved denne lejlighed også set muligheden for at retfærdiggøre hans utryghedsskabende og psykologisk nedbrydende kameraovervågning af fiskerne, ved at postulere, at hvis man havde brugt de eksisterende teknologiske muligheder med kameraer og sensorer, monteret på tobis-fiskernes fartøjer, så havde de kunnet dokumentere deres fiskeri og dermed afvise Fiskeristyrelsens formodninger om snyd. Selvtilfredsheden i denne sætning er svær at skjule, for fiskeriministeren.
Men selvsamme Mogens Jensen har også den viden, som Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske nu smider på banen. Citat: I bestræbelserne på et fortsat godt samarbejde mellem fiskere og forvaltning i den fortsatte udvikling af tobisfiskeriet, herunder bl.a. forvaltningsområder for tobis, som blev indført i 2010, fordi man mente, at der var flere del-bestande. DNA-prøver viser nu, at det er den samme bestand overalt, så der er behov for en ny analyse og drøftelse af områderne.
Vi lader lige sætningen stå et øjeblik – sæt kaffekoppen langsomt ned og tæl til 100 eller 1000 hvis der er nødvendigt. Kommentarerne til FiskerForum.dk, til præcis denne sætning fra flere fiskere spænder vidt fra blandt andet:, har de fuldstændigt tabt småkagen og hvad skal den »fucking« ekstra kontrol så til for.. og lignende udtalelser, som vi undlader her.
Og jo – man kan kun undre sig. For hvorfor kan man med den ene hånd række økonomisk ud til trængte erhverv her efter Corona-krisen, når man med den anden hånd samtidig sabler et erhverv som fiskeriet ned økonomisk – man stikker ikke kun kniven ind – nej man drejer den også rundt. Dette alene på formodninger og antagelser i en administration der hellere vil være dukse i EU end seriøs forvalter for fiskeriet. Specielt når det nu viser sig, at de selvsamme forvaltningsområder for tobis (1r, 2r, 3r, 4r m.fl.) nu ingen værdi har længere, for der er ingen delbestande af tobis, det er den selvsamme stamme af den lille proteinfisk der fiskes efter overalt i området. Er det så ikke bare et nidkært og absolut unødvendigt forvaltnings- og kontrolarbejde fra Fiskeristyrelsens side, når man nu vil gennemgå samtlige fangstrejser med fiskeri i 2 forvaltningsområder. Områder der nu viser sig værdiløse og helt uden hold i virkeligheden og som sikkert og forhåbenligt er datid og fortid til næste tobis-sæson.
Vi savner en kobling mellem den viden vi har idag og så til det tilsyneladende forvaltningsmæssige tyrrani og formynderi der praktiseres i Fiskeristyrelsen. Her virker det mere og mere som om denne styrelse ikke tjener fiskeriets bedste, men kun varetager egne snævre økonomiske og organisatoriske interesser. Og det er en skam – for lykkedes det for denne styrelse, at nedlægge dansk fiskeri, udsletter de sig selv. Så kan man sige som den gamle LO formand Thomas Nielsen’s med sin meget berømte afslutningsreplik fra 16. februar 1982 – »Vi har sejret ad helvede til«. Eller som nogen måske også kunne påpege – operationen lykkedes – men patienten døde.
