Syv års arbejde med FSS-koden afsluttet på netop afholdt møde i IMO’s underkomité om brandbeskyttelse (FP 55)
Underkomitéen om brandbeskyttelse (FP 55) i FN’s søfartsorganisation (IMO) har færdiggjort en omfattende revision af Fire Safety Systems-koden (FSS-koden). Arbejdet er foregået gennem de seneste syv år og har medført en omfattende revision af kravene til de forskellige typer brandslukningsanlæg og -udstyr, der findes i skibe. På dette møde enedes man blandt andet om nye krav til vogndækssprinkleranlæg. De nye standarder blev fremsendt til søsikkerhedskomitéen (MSC) til godkendelse. På baggrund heraf samt tidligere godkendte ændringer til koden vil en revideret FSS-kode blive udgivet.
Hovedemnerne på mødet var:
Opdatering af Fire Safety Systems-koden (FSS-koden)
En arbejdsgruppe i underkomitéen fortsatte og færdiggjorde den omfattende revision af FSS-koden med det formål, at koden også skulle omfatte de nyeste brandslukningsteknikker. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde blev underkomitéen enige om en lang række ændringer og opdateringer til FSS-koden, blandt andet nye standarder for vogndækssprinkleranlæg og nye standarder for skumslukningsanlæg til helikopterlandingspladser på skibe samt en vejledning om vedligeholdelse og inspektion af brandbeskyttelsesanlæg og -udstyr. Ændringerne blev fremsendt til godkendelse af MSC 90.
Flugtveje fra maskinrum
Endnu et forslag fra Chile, Danmark, Norge og Sverige om at indføre krav om flugtveje fra maskinkontrolrum og andre rum, der er placeret inden for afgrænsningen af maskinrummet, blev drøftet langvarigt og intenst. Selvom man enedes om principperne i forslaget og kom et skridt videre, kunne man ikke nå til enighed om de endelige krav. Underkomitéen opfordrede derfor medlemslandene og organisationerne til at indsende papirer til næste møde.
Friskluftkompressor til genopfyldning af røgdykkerapparater
Med baggrund i den tragiske brand i det færøske fiskeskib HERCULES i 2007 havde Danmark og Færøerne fået et dagsordenspunkt på dagsordenen om krav om friskluftkompressor til genopfyldning af røgdykkerapparaterne i alle skibe, og ikke kun i passagerskibe. Efter en længere debat først i underkomitéen og derefter i den arbejdsgruppe, der reviderede FSS-koden, blev man enige om, at der skulle være mulighed for at opfylde røgdykkerflasker efter øvelser; alternativt skulle der være yderligere reserveflasker. Man enedes endvidere om, at røgdykkerapparater skulle være forsynet med en alarm for lav luftbeholdning, samt at der skulle være radiokommunikation til rådighed for røgdykkerholdene.
Inertgassystemer i tankskibe
Underkomitéen var tidligere blevet enig om, at indførelse af krav om inertgassystemer i olietankskibe med en bruttotonnage, der er mindre end 20.000, samt i kemikalietankskibe, der transporterer produkter med et lavt flammepunkt, kunne minimere risikoen for brand og eksplosioner. På baggrund af drøftelserne på tidligere møder samt en længere debat på dette møde enedes underkomitéen om et forslag om, at alle nye tankskibe og kemikalietankskibe med en dødvægt på eller over 8000 DWT skulle have inertgasanlæg om bord. Der var dog fortsat nogle udeståender, idet forslaget indebar konsekvensrettelser i FSS-koden, kemikalieskibskoden (IBC-koden) samt i den eksisterende resolution om inertgasanlæg (Resolution A.567(14)). Dette arbejde blev sendt til en korrespondancegruppe, der skulle arbejde frem til næste møde i underkomitéen.
Brandbeskyttelseskrav for dækslast
På det sidste møde havde underkomitéen drøftet et forslag om at kræve yderlige brandslukningsudstyr i skibe, der sejler med containere på dæk. En risikovurdering udarbejdet af Tyskland havde vist, at der kunne være problemer med at slukke brande i containere placeret på dæk, da containerne stod i mange lag og tæt sammen. På baggrund af det tidligere arbejde havde Tyskland indsendt et forslag til skærpede krav til brandslukning på dækket på containerskibe. Det blev besluttet at nedsætte en korrespondancegruppe, der skulle arbejde videre med dette forslag frem til næste møde i underkomitéen.
Skibe, der transporterer biler, der anvender brint eller komprimeret naturgas til fremdrivning
På baggrund af et japansk forslag havde en korrespondancegruppe arbejdet med et forslag til skærpede krav til skibe, der transporterer biler, der anvender brint eller komprimeret naturgas til fremdrivning. Med udgangspunkt i dette arbejde blev der i en arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til krav til nye skibe, der sejler med sådanne biler. Der var dog fortsat udeståender, som skulle undersøges, og man enedes derfor om, at arbejdet skulle fortsættes på næste møde i underkomitéen.
Brug af GRP (glassfibre reinforced plastic) i skibe
Der var fremsendt flere forslag til underkomitéen om anvendelse af GRP i skibes konstruktion, hvorfor dette emne blev drøftet grundigt. Der var holdninger spændende fra støtte til forslaget til skepsis mod igen at indføre brandbare materialer i skibe, der kan udvikle giftig røg. På baggrund af drøftelserne enedes man om, at forslaget ikke var modent endnu, hvorfor man opfordrede medlemslandene og organisationerne til at indsende yderlige oplysninger og forslag til næste møde i underkomitéen.
