Advokatfirma havde sat tre fiskefartøjer på tvangsauktion – men to af dem er allerede hugget op og eksistere ikke mere.
De første meldinger om at noget ikke helt stemte overens med virkeligheden, blev allerede torsdag mailet ind til FiskerForum med kommentarer som:”det bliver vist svært, da den er hugget op for et halvt år siden” .. eller ”hvordan vil de vise dem frem ?”..
Forklaringen kom da også i dag igennem Thisted Dagblad, som også havde undersøgt sagen, og fundet at to af fartøjerne allerede var destrueret.
”Der er sket en misforståelse” siger advokatfuldmægtig Rune Christensen fra advokatfirmaet Funch & Nielsen og fortsætter ”de to tvangsauktioner trækkes selvfølgelig tilbage”. Så i Hanstholm blev tre skibe til et i stedet for.
Til Thisted Dagblad forklarer Rune Christensen, at misforståelsen er opstået i forbindelse med korrespondancen mellem hans advokatkontor og Fonden Hanstholm Havn, der har begæret de tre skibe konkurs med henblik på at få dem fjernet.
Et skulle herefter være sikkert, at S01072011-64 Fiskefartøj FLYNDER med kendingsbogstaverne OWCB og havnekendingsnummer HM 74 kommer på auktion den 31. august 2011 kl. 13.00
Vi bringer beskrivelsen nedenfor igen
Beskrivelse:
BT 46,41 og NT 15,40, bredde 5,14 m, dybde 2,25 m, længde overalt 19,30 m.
Havnekendingsnummer HM 74.
Fartøjet er bygget ved Middelfart Skibs- og Bådebyggeri, Middelfart Danmark, i 1975 og registreret med hjemsted i Hanstholm.
Auktionsbegærer
Advokatfirmaet Funch & Nielsen
på vegne en udlægshaver
Toldbodgade 4
7700 Thisted
Telefon 97923333
Journalnr. 78759a
Dato, tid og sted for auktion
31.08.2011 kl. 13:00
Retten i Holstebro
Afdelingskontoret i Thisted
Skovgade 30
7700 Thisted
Placering af sagens dokumenter
Retten i Holstebro
Afdelingskontoret i Thisted
Skovgade 30
7700 Thisted
Retskreds
Retten i Holstebro, afd. Thisted
Sagsnummer: AS 10D-228/2011