Havnene forbereder sig på en ny istid. Det gamle og utidssvarende beredskab er afblæst. Derfor skal forsvarsministeren finde nye rammer hen over sommeren. Rammer, der påvirker såvel havnenes og skibenes beredskab som økonomi.
Allerede sidste år blev isafgifterne til den statslige ordning fjernet, men der blev ikke fundet en fremtidig organisering samtidig. Derfor arbejdes der på højtryk for at få lagt nogle grænser for ansvaret for havnenes istjenester. For havnene er det vigtigt, at der er passende og sikre adgangsforhold også ved nul grader. Derfor påtager havnen sig ansvaret for, at der kan ryddes is til og fra havn. Vi er i fuld gang med at trække linjerne op – hertil kan havnen klare opgaven. Derefter må andre tage over. Om havnen selv løser opgaven eller indgår kontrakt med et privat rederi, er helt op til havnen og dens virksomheder.
Skibene skal uden for havnen kunne få hjælp fra private til isbrydning. Det marked skal være nemt, gennemsigtigt og tilgængeligt, så alle skibe kan få den fornødne hjælp. Danske Havne arbejder for den bedst mulige udnyttelse af havnens kapacitet. Derfor bør havne også have adgang til at assistere på lige fod med andre operatører uden for havneområdet.
Erfaringsmæssigt ved vi, at der er nogle steder, hvor det fryser hurtigt til. Det er f.eks. Limfjorden, Smålandsfarvandet og det Sydfynske Øhav. Her bliver der brug for, at også staten påtager sig nogle forpligtigelser, så der er sikre og fornuftige adgangsforhold. Den forhandling skal være afsluttet, så alle ved, hvem der skal indgås kontrakter med, før vinteren igen sætter ind.
Derfor må Forsvarsministeriet gøre sommertid til istid, så den forældede ordning kan få dødsstødet og loven ophæves, og nye regler og kutymer kan komme i stand. Det er nødvendigt af hensyn til planlægning og af hensyn til indgåelse af beredskabskontrakter.
