Europa-Kommissionen har vedtaget sit forslag om fiskerimuligheder for 2011, hvori der fastsættes samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) og fiskeriindsatsbegrænsninger for Atlanterhavet, Nordsøen og internationale farvande, som reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation. Forslaget er baseret på den videnskabelige rådgivning om, hvor store mængder fisk der kan fanges, hvis fiskeriet skal være bæredygtigt. Kommissionen har drøftet arbejdsmetoder med medlemsstaterne og de involverede parter og har taget deres råd i betragtning, samtidig med at den forfølger målet, som er inden 2015 at nå frem til et maksimalt bæredygtigt udbytte.
Forslaget er baseret på den videnskabelige rådgivning om, hvor store mængder fisk der kan fanges, hvis fiskeriet skal være bæredygtigt. Kommissionen har drøftet arbejdsmetoder med medlemsstaterne og de involverede parter og har taget deres råd i betragtning, samtidig med at den forfølger målet, som er inden 2015 at nå frem til et maksimalt bæredygtigt udbytte.
EU-kommissær med ansvar for maritime anliggender og fiskeri, Maria Damanaki, kommenterede forslaget således: “Vi må holde os de grundlæggende facts for øje. Der er kun en begrænset mængde fisk i havet, og den mængde fisk, der kan fanges hvert år uden at true de fremtidige bestande, er også begrænset. Hvert år beder vi forskerne fortælle os, hvor grænserne går. Kommissionen baserer sit forlag på den rådgivning.” Kommissæren fortsatte: “Det ligger mig meget på sinde, at EU senest i 2015 kan opfylde det mål, som verdenstopmødet om bæredygtig udvikling har sat, og som går ud på, at fiskebestandene skal udnyttes efter princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte. Tidshorisonten er kort, så vi bliver nødt til at handle nu. Videnskabeligt baserede beslutninger er helt klart den eneste måde, hvorpå fiskebestandene kan genopbygges til et niveau, som kan danne grundlaget for et sundt og rentabelt fiskerierhverv i EU. Desværre kommer nogle af de nye kvoter nok til at skuffe, men tidligere erfaringer har vist, at de, der tror, at de kan forhandle med naturen, ikke har nogen fremtid inden for fiskeriet på lang sigt.”
Eksperterne i Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) understregede i deres videnskabelige rådgivning for 2011 endnu engang, hvor dårligt det står til med mange fiskeressourcer i EU-farvandene. EU-fiskeriets bidrag til økonomien og fødevareforsyningen er i dag langt mindre, end det var bare for nogle få årtier siden. Det er gået langsomt med at genopbygge de europæiske fiskebestande til bæredygtige niveauer, fordi flåderne ikke har været i stand til at tilpasse sig den videnskabelige rådgivning hurtigt nok. For ca. 72 % af de vurderede bestande er overfiskningen så alvorlig, at der ville blive fanget flere fisk, hvis der blev fisket i mindre omfang. Kun ca. 40 % af vores vurderede bestande befiskes bæredygtigt. Som noget positivt kan nævnes, at der er sket forbedringer siden sidste år, hvor tallene var henholdsvis 86 % og 31 %, og der kan noteres klare forbedringer for nogle vigtige bestande som kulmule og tunge.
For at nå langsigtede mål for bæredygtighed har Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) rådgivet Kommissionen om dens strategi for at sikre, at udnyttelsen bliver i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte senest i 2015. Der er ved at blive iværksat flerårige forvaltningsplaner for alle større kommercielle bestande. Disse planer omfatter 30 % af de samlede fangster for 2011. Hvis vi dertil føjer de forskellige bestande, der forvaltes i fællesskab med Norge, og som der også gælder flerårige forvaltningsordninger for, er over 80 vægtprocent af den fisk, som EU-fiskerne fanger, omfattet af flerårig forvaltning. Det har vist sig, at bestande, der forvaltes på denne måde, klarer sig bedre end dem, der træffes kortsigtede beslutninger om. Forvaltningsplanerne skal dog gennemføres korrekt, og der skal anvendes særlige beskyttelsesforanstaltninger, hvis de resultater, der iagttages på stedet, ikke er som forventet.
På den baggrund er Kommissionen stadig meget bekymret over bevarelsen af torsk, som der har været en forvaltningsplan for siden 2004. Torskebestandene i Kattegat, Det Irske Hav og vest for Skotland viser ingen tegn på bedring. Kommissionen foreslår derfor, at TAC’erne nedsættes med 50 %, og har bedt medlemsstaterne om at samarbejde om en gennemgribende revision af torskeforvaltningen. Ved revisionen vil der blive sat fokus på, hvad der er årsagerne til, at de aftalte foranstaltninger i den flerårige forvaltningsplan ikke har givet de forventede forbedringer.
For nordsøtorsken tog udviklingen en negativ drejning i 2008, hvor der blev fanget en større andel af bestanden end i noget andet år siden 1999. Realtidslukninger og ordninger til undgåelse af torskefangst har ikke været nok til at beskytte bestanden og har ikke bevirket de store ændringer i fiskerimønstrene. Nordsøtorsken forvaltes sammen med Norge, og vi bliver nødt til at drøfte, hvordan bestanden kan genoprettes.
I Kommissionens forslag for 2011 anbefales der kvoteforhøjelser for 6 bestande, kvotenedsættelser for 64 bestande og uændrede kvoter for 23 bestande (jf. vedhæftede tabel). Ændringerne kommer til at indebære en samlet kvotenedsættelse på 89 400 t eller 10 %. Statistikkerne omfatter ikke de bestande, som der skal aftales fiskerimuligheder for med tredjelande som Norge eller inden for en regional fiskeriforvaltningsorganisation fra nu af og frem til rådsmødet mellem medlemsstaternes fiskeriministre i december. På mødet den 13. og 14. december vil fiskeriministrene sammen med Kommissionen drøfte dette forslag og fastsætte fiskerimulighederne for 2011.