Nedturen for Esbjergs lakseindustri fortsætter, efter KB Finest A/S selv har valgt at indgive konkursbegæring.
Efter flere år med konstante underskud, smider ejerne bag KB Finest A/S Esbjerg, håndklædet i ringen og opgiver videre drift.
Dermed mister Esbjerg endnu en fiskeforarbejdningsvirksomhed, og op mod 100 højsæson jobs forsvinder.
Ifølge årsregnskaberne, der er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har KB Finest A/S siden 2005 kørt med årlige underskud på mellem 2,1 og 4,6 mio. kr.
Bestyrelsesformand, og en blandt flere investorer i firmaet KB Finest A/S, Flemming Haahr, erkender en vis grad af selvskyld. Til avisen JyskeVestkysten udtaler han bl.a. ”Vi har ikke været dygtige nok som fiskefolk. KB har ikke været en del af vores daglige drift, og det er ingen hemmelighed, at firmaet ikke har været veldrevet”.