En stor undersøgelse bekræfter, at der er tale om betydelige mængder.
For at kunne anslå den samlede fangst af ål og torsk ved rekreativt fiskeri i Danmark, har DTU Aqua i samarbejde med Danmarks Statistik i 2009 lavet en omfattende spørgeundersøgelse baseret på interviews pr. telefon og via internet.
Undersøgelsen indikerer, at rekreativt fiskeri stod for ca. 4,5 % af den samlede torskefangst og ca. 18 % af den samlede ålefangst i Danmark. Inkluderet i dette tal er ikke de mængder, der fanges af turister. Disse data foreligger ikke, idet oplysningerne udelukkende er indsamlet via interview og via internet.