FN-rapporten viser, at Verden ikke gør nok for at reducere udledningen af kuldioxid til atmosfæren og resultatet kan direkte aflæses i klimarapporten med rekordhøje temperaturer til følge i verdenshavene.
Rapporten fra World Meteorological Organization (WMO) konkluderer, at Co2 / kuldioxid indholdet i atmosfæren har nået endnu et rekordhøjt niveau og WMO henviser til, at gennemsnitstemperaturen globalt nu er en hel grad varmere, end da den industrielle revolution begyndte for mere end 250 år siden.
**Havene har aldrig været varmere**
Målt på overfladetemperaturerne i verdenshavene, har temperaturen ramt endnu et rekordhøjt niveau sidste år. FN’s generalsekretær, António Guterres, kalder det for endnu en brat opvågning for verdens regeringer og den globale industri og det viser kun at ændringerne i klimaet foregår i et endnu højere tempo end Verden havde forestillet sig. De planlagte begrænsninger er altså ikke nok, udledningen af Co2 har længe indhentet de modforanstaltninger Verdens regeringer har indført.
Selv om 1 grad ikke lyder af særligt meget, skal man ikke tage fejl af, at den har voldsomme konsekvenser for verdenssamfundet, der vil opleve kraftigere storme og hyppigere vandstandsstigninger med helt katastofale følger.
Ifølge FN er 4,5 milliarder mennesker blevet direkte berørt eller påvirket af det ekstreme vejr siden 1998.