Alle med interesse i det mindre, kystnære fiskeri er velkomne til at deltage i et åbent møde, der afholdes i Gilleleje mandag d. 30. november kl. 13.00.
På mødet bliver der bl.a. mulighed for at drøfte de seneste myndigheds tiltag, og situationen omkring havdage ordningen. Derudover er der fri debat om relevante ting – og i den forbindelse må der forventes debat om den nylig offentliggjorte evaluering af kystfiskerordningen.
En af medarrangørerne, Søren Jacobsen fra Hornbæk, fortæller om baggrunden for arrangementet, at han er blevet kontaktet af flere lokale kystfiskere, og på baggrund af de dialoger er idéen om et fællesmøde opstået.
Mødet afholdes i Gilleleje Fiskeriforenings lokaler, og arrangørerne håber, at mindst 20-30 fiskere vil afsætte tid til at deltage og blive hørt.