Fiskerne skal betale 8 øre mere pr. kg. Fra 1. oktober udgør tilsvaret herefter 10 øre/kg.
Udtag af rødspætter har i 2009 være så store, at fiskerne nu må mere til lommerne.
Hidtil har fiskerne for hvert kilo fanget rødspætte spyttet en 2 øre/kg. i den fælles forsikringsordning – men fra 1. oktober må de gribe dybere i lommerne; fra den dag, skal de aflevere ikke mindre end 10 øre/kg.
Årsagen er, at der jævnt hen over året har været alt for mange rødspætter, der ikke har kunnet afsættes på konsummarkedet og i stedet er opkøbt af fiskernes egen Producentorganisation. Det har betydet et alvorligt dræn i kassen og derfor har foreningens bestyrelse nu besluttet, at hæve præmien.
EU yder fiskerne økonomisk støtte i tilfælde, hvor en fisk ikke opnår den fastsatte mindstepris. Men i takt med, at mængden af usolgte fisk stiger, nedsættes EU støtten. Og det er den realitet, der nu rammer rødspættefiskernes pengepung.