Nofima er netop blevet udpeget af EU, som projektansvarlig for at EU´s aquakultur fremadrettet bliver optimeret mere miljø og klimavenligt samt skabe en øget bæredygtig produktion af opdrætsfisk. Projektet har fået 80 millioner i støtte over de næste tre år.
Nofima skriver selv på deres hjemmeside at midlene kommer fra verdens største forskningsprogram »Horizon2020«, der er EU´s rammeprogram for forskning og innovation. Totalt set har EU over syv år sat 600 milliarder kroner af til forskningsprogrammet. Her bidrager Norge, som et ikke EU-land, med ca. 17 milliarder.
Den norske fiskeriminister Per Sandberg siger i en kommentar til projektet, »internationalt samarbejde indenfor forskning og udvikling er vigtigt for at drive branchen videre. Derfor er det også glædeligt at Nofima, skal lede et helt nyt EU-projekt, som kan bidrage til mere viden om opdrætsbranchen. Det er også en fjer i hatten til Nofima, som endnu engang viser at deres forskning bidrager og holder et højt internationalt niveau.«
Satser på EU-projekter
Administrerende direktør Øyvind-Fylling Jensen fra Nofima har i flere år set vigtigheden af den internationale forskning. Han forklarer videre, »EUs forskningsprogrammer er ekstremt vigtige for Norge, og det er glædeligt at Nofima atter har fået et stort EU-projekt«, og peger i den forbindelse på tre hovedårsager og bevæggrunde for Nofimas internationale satsning:
- Vi ønsker at bidrage med løsninger af de store samfundsudfordringer.
- for det andet øger det kvaliteten af forskningen ved det internationale samarbejde.
- slutteligt åbner det nye muligheder med ny viden, for norske virksomheder.
Mange samarbejdspartnere
I innovastionsprojektet »FutureEUAqua« har Nofima deltagelse af 12 andre forskningsinstitutter og hele 20 samarbejdspartnere i arbejdet og videndelingen omkring lakse- og ørredopdræt samt opdræt af arter fra Middelhavsområdet. EU stiller i den forbindelse krav om, at forskningen skal være direkte møntede produktionen. »Projektet skal derudover have stor bevågenhed omkring innovationer for branchen. EU ønsker også i denne forbindelse, at resultatet skal være så relevant som overhovedet muligt. Der findes en skala kaldet »technology readyness level«. Skalaen går fra 1 til 9 og kravet er at projektet skal ligge så tæt på 9 som muligt,« fortæller seniorforsker Åsa Maria O. Espmark som leder af det præstigesfyldte projekt, der løber til 2022.
Du kan læse hele artiklen her på Nofima AS
Kilde: Nofima.no FiskerForum.dk