Hvad skal der til for at sikre et bæredygtigt fiskeri og samtidigt en tilstrækkelig god miljøkvalitet i fremtidens Limfjord? Kan man opretholde et bæredygtigt landbrug og samtidigt bevare en ren fjord? Kan Limfjorden vende tilbage til en miljøkvalitet som for 50 år siden? Det er nogle af de spørgsmål, som brugere af Limfjorden og forskere skal drøfte på en workshop den 3. juni.
Siden 1970’erne er der sket store forandringer i Limfjorden. Udledning af kvælstof og fosfor fra land har medvirket til hyppigere og omfattende iltsvind, og mange bundlevende dyr, som f.eks. snegle og havbørsteorme, er forsvundet. Også plantevæksten på bunden er forandret, og ålegræs og de store tangplanter er forsvundet mange steder i fjorden. De store bundlevende fisk, som f.eks. rødspætter, ulk og torsk, er gået kraftigt tilbage, og fiskeriet efter dem, som tidligere spillede en vigtig rolle for området, er i dag erstattet af fiskeri efter sild, brislinger og blåmuslinger.
Samtidig er der langt flere øregobler, strandkrabber og søstjerner end tidligere. Disse arter betragtes af forskerne som ”blindgyder” i fødekæden, fordi de ikke spises af de normale rovdyr øverst i økosystemet, som sæler, fugle og store fisk.
Tre vandmiljøplaner har dog gjort sit til at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor i Limfjorden, og koncentrationerne af næringsstoffer i vandet er faldet markant. Vandet er også blevet lidt klarere, men for afgørende forhold som forekomsten af iltsvind og udbredelsen af ålegræs er der ikke skete forbedringer – måske tværtimod! Hvad er det, der forhindrer, at fjorden kan vende tilbage til mere ålegræs og mindre iltsvind? Kan fjorden vende tilbage til den tilstand, som den havde for 20, 50 eller 100 år siden, og hvad skal der til?
Workshop diskuterer årsager og løsninger
Når hele fødekædens struktur forandres inden for en kort årrække, kalder forskerne det for et “regimeskifte”. Spørgsmålet er, om man kan påvise, at der er sket et regimeskifte i Limfjorden? Hvad er forklaring i givet fald? Og hvad skal der til for at sikre et bæredygtigt landbrug og fiskeri og samtidigt opretholde en god miljøkvalitet i fremtidens Limfjord?
Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive diskuteret, når 50 af Limfjordens brugere og tilknyttede forskere mødes til en workshop om Limfjorden den 3. juni på Dansk Skaldyr Center i Nykøbing Mors. Workshoppen er arrangeret af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet og Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) ved Danmarks Tekniske Universitet.
På workshoppen vil forskere præsentere de foreløbige resultater fra flere projekter om miljø, fiskeri og bæredygtig forvaltning i Limfjorden, bl.a. “Regimeskifte i Limfjorden”, “SPICOSA (integration af problemstillinger og videnskab i vurdering og forvaltning af kystnære systemer)” og “Miljøkvalitet i danske fjorde”, og deltagerne vil drøfte, hvad der skal til for at sikre Limfjorden en levende fremtid. De tre projekter præsenteres kort herunder.