Selektive trawl, som sorterer fangsten under vandet og lader småfisk eller truede arter undslippe, virker. Overraskende mange fisk overlever, viser kæmpe forsøg udført ved Norge og Skotland.
Et trawl er langt fra bare et trawl. For at passe på vores fiskebestande arbejder forskere og fiskere på at udvikle fiskeredskaber, som kun fanger fisk af den rette art og størrelse, mens småfisk og uønskede arter kan undslippe gennem maskerne.
Men hvordan tester man lige, om fiskene rent faktisk overlever og klarer sig efter, at de er svømmet fri af trawlen? Det kræver udstyr ud over det sædvanlige. For fiskeriet foregår på 70 meters dybde og ved hjælp af kæmpe stålwirere og maskineri, som det er farligt at være for tæt på, når det arbejder.
Nu har et samarbejdsprojekt mellem forskere fra DTU Aqua, Havforskningsinstituttet i Norge og Fisheries Research Services i Skotland gjort forsøget ved at bruge både dykkere og raffineret teknik.
”Ved at montere en kæmpe opsamlingspose uden på trawlens fangstposede kunne vi indsamle alle fisk, der undslap under fiskeriet. Bagefter blev fiskene forsigtigt hævet til en dybde på 20 m, hvor de kunne overflyttes til store bure på havbunden og senere observeres af dykkere,” fortæller Niels Madsen, DTU Aqua.
Læs mere på siden