Remis eller Skakmat?
For en skakspiller betyder overskriften hhv. uafgjort, eller at slaget er tabt for den, der bliver sat mat.
Og hvad har det så med fiskeri at gøre?
Overskriften er en kort sammenfatning af tobisseminaret, som Danmarks Fiskeriforening (DF) afholdt i Ringkøbing d. 4. september. På mødet deltog fiskere, forskere og embedsmænd – alle med enten en mening og/eller en viden om bestandsvurdering og forvaltning af tobis.
Tak til DF for at arrangere dette møde, hvor fiskerne fik indblik i de metoder, der ligger bag fastsættelsen af bestanden af tobis og dermed kvoterne. Det var samtidig et møde, hvor det blev klart, at erfaring med tobisfiskeri ikke altid er det samme som teoretisk tobisfiskeri.
De deltagende fiskere fik god mulighed for at stille spørgsmål til, om de metoder, der på et tidspunkt kommer til at bestemme fremtidens kvoter, nu også er retvisende og dermed gode nok. Det er jo, når alt kommer til alt, store værdier, der står på spil, og alle er jo enige om, at fiskeriet skal foregå på en bæredygtig måde.
Antagelser og forsigtighedsprincipper
Men når det er sagt, så skal man undgå at basere reguleringen på så mange antagelser og forsigtighedsprincipper, at det alene stopper fiskeriet.
Som et eksempel blev der rejst stor tvivl om, hvorvidt akustiske målinger med ekkolod i kombination med skrabeprøver er retvisende, idet praktisk fiskeri viser, at der kan fanges mange tobis, selv om der ifølge visningen på ekkoloddet ikke skulle være nogen.
Områdebaseret forvaltning
Adm. direktør Nils Chr. Jensen
Mødet kom ikke med et konkret bud på, hvordan morgendagens regulering af tobis bliver, men der var flere bud, hvori områdebaseret forvaltning går igen.
Et af disse er at opdele Nordsøen i et skakbræt, hvor fiskeri efter tobis i lige år skal foregå i de sorte felter, og i ulige år i de hvide felter. Dette skal sikre, at bestanden ikke nedfiskes på de vigtige områder. Argumentet imod er, at fiskerne flytter fra fangstpladserne af sig selv, lige så snart fangstmængden per tidsenhed gør fiskeriet urentabelt. Så i praksis vil et område ikke blive fisket ned.
Nødvendig udtynding
Ph.d.-studerende Mikael van Deurs, der bl.a. studerer tobisens adfærd, viste nogle meget interessante observationer, der måske kan forklare de store udsving, der er i mængden af tobis fra det ene år til det andet.
Set med en tobislarves øjne er det en kamp om overlevelse og reproduktion. Det gælder for larven om at leve så længe, at den kan få føde nok til at overvintre et par gange og gyde. Larven, der i den periode gerne skulle blive til en 2-årig tobis, skal kæmpe med andre om føden, undgå at blive spist af større fisk og fugle samt undgå fiskernes net. Og når larven er klar til at grave sig ned, skal strømmen helst have flyttet den hen til et sted, hvor det fysisk er muligt at grave sig ned.
Hvis der f.eks. er mange 1-årige tobis, og det kniber lidt med føden, bliver det svært at overleve som larve. Der skal en vis udtynding af bestanden til, for at alle årgange får en chance for overlevelse.
På Wee Bankie, hvor der ikke har foregået tobisfiskeri af betydning i mange år, er bestanden ikke opblomstret, så en fredning af et område er ikke nogen garanti for, at bestanden som helhed får bedre overlevelsesvilkår.
Fiskerne vil tage ansvar
Niels Wichmann, DF, sluttede mødet omkring kvotereguleringen for tobis med følgende oplæg, der kan betragtes som et krav fra fiskernes side:
der skal gives en kvote fra årets start i niveauet 500.000 tons
der må ikke være permanent lukkede områder, som Wee Bankie
for 2010 skal alle have is i maven.
Til gengæld er fiskerne indstillet på at tage ansvaret og arbejde for fælles løsninger og udredninger.
Den kommende regulering vil så vise, om spillet om tobis ender remis – eller fiskerne bliver sat skakmat.
Dødsfald på ”Darwin”
Den 19. august 2009 afgik bedstemand Magni Olsen ved døden under fiskeri med ”Darwin”.
Magni Olsen var færing, men havde i 18 år sejlet med ”Darwin” og landet råvarer til TripleNine. Det siger noget om hans stabilitet og loyalitet, men han var også slagfærdig og havde en humoristisk tilgang til livets forskellige tilskikkelser.
Magni Olsen blev bisat på Færøerne.
Æret være hans minde.
Det går godt i Sydafrika
Både hvad angår kvalitet, kapacitet og tekniske udstyr er den sydafrikanske fabrik, som TripleNine har indledt samarbejde med, ved at være på plads.
– Så nu kommer turen til råvaretilførsel og kommunikation, siger produktionsdirektør Christian Bisgaard, der har besøgt den afrikanske fabrik midt i september måned.
Han fortæller, at fabrikken nu, efter at en del produktionsudstyr fra TripleNine’s fabrik i Esbjerg er blevet installeret og indkørt, hvad angår det tekniske udstyr, er fuldt på højde med, hvad vi kender i Danmark.
Kvalitet
Det betyder blandt andet, at kvaliteten af den producerede færdigvare er blevet højere.
– Det er for det første tilfredsstillende, at vi får samme måleresultater fra de melprøver, som vi har fået sendt til undersøgelse på vores laboratorium, som man får i Sydafrika, siger Christian Bisgaard. – Og så kan vi glæde os over, at kvaliteten i færdigproduktet nu er øget, så proteinindholdet i fiskemelet nu er 68-70%, hvor det før var nede på 62-63%.
Årsagerne hertil er, dels at fabrikken med det nye udstyr nu kan inddampe al sit limvand, dels at man har skiftet fra flammetørring til damptørring.
Kapacitet
Det har også været et mål at øge fabrikkens kapacitet. Det er ligeledes lykkedes, idet den afrikanske fabrik nu har en kapacitet på 1.200 tons råvarer i døgnet.
Råvaretilførsel
– Men det halter stadigvæk lidt med råvaretilførslen, så man også kan udnytte denne kapacitet, fortæller Christian Bisgaard. – I år er der indtil nu tilført omkring 60.000 tons råvarer til fabrikken, og vi regner med at komme op på omkring 80.000 tons ved året udgang. Men ved brug af mere effektive fangstmetoder burde man kunne fange omkring 150.000 tons, hvilket fabrikken jo sagtens ville kunne forarbejde.
– Derfor har vi aftalt, at vi sender en dansk fisker til Sydafrika for at undersøge, om man ved hjælp af trawlfiskeri kan fange flere fisk til fabrikken, siger Christian Bisgaard.
Han oplyser, at der er afsat en måned til dette forsøgsfiskeri.
Produktionsdirektør Christian Bisgaard: – Vi kan glæde os over, at kvaliteten i det afrikanske fiskemel er øget, så proteinindholdet nu er 68-70%.
Kommunikation
– Et andet forhold, der skal fokuseres på, er kommunikationen mellem fabrikken i Sydafrika og TripleNine i Danmark, fortæller Christian Bisgaard. – Vi skal have etableret et effektivt informationssystem, så vi blandt andet kan følge, hvilken produktion man helt aktuelt er i gang med, og hvordan det går med vedligeholdelsen af produktionsapparatet.
– Så alt i alt må vi konstatere, at det går godt i Sydafrika, og forbedringerne sker i henhold til de lagte planer, slutter Christian Bisgaard.
Godt fiskeri og god økonomi
Tobissæsonen varede i år helt til d. 31. juli – med godt fiskeri lige til det sidste.
– Det har været en god tobissæson, og der har været fisk på alle pladser, konstaterer TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen.
Han lægger desuden vægt på, at fisken har været af en god kvalitet med et højt olieindhold, og det har været gældende lige fra starten af fiskeriet, hvilket ikke er helt normalt.
– Hertil kommer, at vores kvote er fisket 99,9% op i år, og det er særlig glædeligt, fordi vores flåde jo er reduceret betydeligt i antal, tilføjer formanden. – Ja, selv hele juli var der et godt fiskeri, selv om fiskeriet på nogle pladser måtte stoppes på grund af for megen yngel. Men det lover jo godt for næste års fiskeri.
Byttemuligheder afgørende
Han tillægger det afgørende betydning for, at kvoten er blevet fisket så effektivt op, at fiskerne har benyttet de byttemuligheder, der tilbydes af Dansk Puljefiskeri.
– Det har virkelig været en stor fordel, konstaterer han.
Større landinger og højere omsætning
Erik Bonde Pedersen oplyser, at TripleNine’s leverandører i år landede 16.000 tons flere tobis end sidste år – og det på trods af, at flåden er blevet reduceret.
– Det har været en god tobissæson – med fisk af høj kvalitet på alle pladser, konstaterer Erik Bonde Pedersen.
Ser man udelukkende på de resterende både, så landede de i gennemsnit ca. 30.000 tons mere i år end sidste år.
Og selv om afregningsprisen i år har været 6-9 øre lavere pr. kg, så har fiskerne alligevel fået udbetalt ca. 23 millioner kroner mere end i sidste tobissæson.
– Det har selvfølgelig været rigtig godt for fiskerne, og de er da også på nuværende tidspunkt optimistiske – specielt med udsigten til den store mængde yngel, der gerne skulle blive til voksne tobiser til næste år, siger Erik Bonde Pedersen.
Han noterer sig, at også fabrikken i Thyborøn har haft en god drift og en god økonomi i tobissæsonen, hvilket jo i sidste ende kommer andelshaverne til gode.
Der er god økonomi i fosfolipider til humant brug
TripleNine har netop afsendt en ansøgning til Fødevareregion Syd om tilladelse til at producere ekstraherede olieprodukter, herunder marine fosfolipider til humant brug.
– Hele vores nuværende anlæg til produktion af fosfolipider er jo indrettet, så det opfylder kravene til human produktion, forklarer udviklingschef Hans Otto Sørensen, – så der skulle ikke være nogen tekniske problemer i, at vi også rent faktisk kunne anvende anlægget til det formål.
Hvis TripleNine får tilladelse til produktionen, hvilket virksomhedens ledelse forventer, vil det betyde helt nye muligheder for virksomheden.
– Der skulle ikke være nogen tekniske problemer i, at vi kunne anvende vores anlæg til human produktion, siger Hans Otto Sørensen.
ESSI ville kunne anvendes
– Dels vil det give os adgang til helt nye markeder, dels vil vi kunne anvende andre råvarer end lige fiskemel, for eksempel krill. Og ikke mindst vigtigt er der en meget bedre økonomi i en produktion til humant brug, siger Hans Otto Sørensen.
Han oplyser, at TripleNine ikke selv agter at færdiggøre produkterne, men at dette eventuelt kunne ske i den tidligere fiskeforarbejdningsvirksomhed ESSI’s produktionslokaliteter, der jo i forvejen opfylder kravene til human produktion.
– Vi er faktisk klar til at gå i gang, så nu afventer vi myndighedernes tilladelse, siger Hans Otto Sørensen.
Nye ansigter i bestyrelsen
Nu er også det andet eksterne medlem af bestyrelsen på plads.
I 999 NYT nr. 3 kunne vi fortælle, at bestyrelsen havde suppleret sig med den ene af de to eksterne fagpersoner, som man havde fået mandat til at tilknytte bestyrelsen på den seneste generalforsamling.
Det drejede sig om direktør Anker Mejnertz fra Arla Foods Amba.
Han har gennem sin karriere arbejdet med for eksempel økonomi, jura og opbygning af IT-systemer, og i øjeblikket har han ansvar for strategiudvikling og fusioner. Det er da også specielt på det økonomiske og strategiske område, at Anker Mejnertz forventes at kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet.
De eksterne fagpersoner, Lars Krause-Kjær (tv) og Anker Mejnertz, er nye ansigter i TripleNine’s bestyrelse.
Kommerciel ekspert fra lignende branche
Den anden eksterne fagperson, der nu har sagt ja til at indgå i TripleNine’s bestyrelsesarbejde, er Lars Krause-Kjær, der for kort tid siden er tiltrådt som administrerende direktør i Daka A.m.b.a., der forarbejder animalske biprodukter til foderindustrien og til energiformål.
Tidligere har Lars Krause-Kjær blandt andet været salgsdirektør i AAK, tidl. Århus Olie, hvor han havde ansvaret for udvikling globalt af salget af vegetabilske olier og fedtstoffer til fødevareindustrien.
Lars Krause-Kjær er HD i udenrigshandel, og det har altid været den kommercielle side af virksomhedsdriften, der har interesseret ham mest. Det er også på dette område, han forventer at kunne bidrage til arbejdet i TripleNine’s bestyrelse.
Stor efterspørgsel efter fiskemel
Vore lagre af fiskemel er historisk lave.
Det konstaterer TripleNine’s produktionsdirektør, Christian Bisgaard.
Han fortæller, at det hovedsagelig skyldes, at der for øjeblikket næsten ikke produceres laks i Chile på grund af sygdom i bestanden.
Det har betydet en ekstraordinær stor efterspørgsel efter norske laks med deraf følgende høje priser og øget produktion af laks i Norge.
Fiskemel giver tilvækstværdi
Det medfører naturligvis en tilsvarende øget produktion af laksefoder, hvortil der naturligvis skal anvendes fiskemel.
Men de norske lakseproducenter ønsker samtidig en høj tilvækstværdi i laksen, så man kan udnytte de høje priser, mens det er muligt.
– Og hvis man ønsker foder med høj tilvækstværdi, så skal der selvfølgelig tilsættes endnu mere fiskemel, konstaterer Christian Bisgaard. – Så vi oplever for tiden en meget stor efterspørgsel efter fiskemel, der næsten har tømt vore lagre.
Sperlingkvote på godt 70.000 tons til TripleNine
Nu har Danmark fået tildelt en sperlingkvote på godt 100.000 tons, hvor de godt 70.000 tilfalder TripleNine.
– Det er godt nok forudsat, at der monteres en sorteringsrist i trawlet, oplyser bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen. – Men alle de forsøg, der indtil nu er gennemført, er faldet heldigt ud. Med den nye rist, der er en del af trawlet, opnår man at kunne fiske sperling med meget lav bifangstprocent.
Der er nu rejst penge til at gennemføre den sidste del af forsøgsrækken, der går ud på at dokumentere, at man med den nye rist kan opnå et meget rent sperlingfiskeri.
Formanden glæder sig desuden over, at der nu også er brisling mange steder, vel at mærke i ren forekomst uden sild. Specielt fiskerne fra Hvide Sande har indtil nu haft et godt brislingefiskeri.
– Så håber vi bare på et rigtig godt fiskeri af både sperling og brisling her i efteråret, så vi kan opretholde råvaretilførslen til fabrikken, siger Erik Bonde Pedersen.
Tidligere produktions- og lagerbygninger til salg
Efter at produktionen af fiskemel og olie er stoppet på TripleNine i Esbjerg kan man ikke mere udnytte produktions- og lagerbygningerne i forbindelse med afdeling 1 fuldt ud året igennem.
– Derfor er vi i gang med at undersøge alternative løsninger på vores lokalebehov, oplyser adm. direktør Nils Chr. Jensen. – En af mulighederne kunne være at sælge de pågældende bygninger og finde andre lokaliteter til de aktiviteter, der i øjeblikket foregår der.
– Bygningerne er derfor nu sat til salg, og så må vi jo se, om vi får et fordelagtigt bud, og om vi i så fald kan få opfyldt vort lokalebehov, siger Nils Chr. Jensen.
TripleNine er blevet energicertificeret
Certificeringen af virksomhedens energiledelsessystem er en forudsætning for at kunne indgå en aftale med Energistyrelsen, der bl.a. indebærer refusion af en del af CO2-afgiften.
Det fortæller miljøchef Henrik Sørensen.
Miljøchef Henrik Sørensen: – En energiaftale vil betyde refusion af omkring 1,5 mio.kr. af energiafgiften.
– Der er foretaget en energikortlægning af hele virksomheden, altså både i Thyborøn og i Esbjerg, hvilket har dannet grundlag for en auditering og den efterfølgende certificering. Og på den baggrund har jeg udfærdiget og afsendt materiale til et aftalegrundlag til Energistyrelsen, siger han. – Det skal nu danne basis for de kommende forhandlinger om en energiaftale med Energistyrelsen.
Som led i en energiaftale får virksomheden refunderet en del af CO2-afgiften.
– Og det er da nok værd at tage med. De seneste år har der været tale om en refusion på gennemsnitligt 1,5 mio.kr., siger Henrik Sørensen.
Markedet for tobis til konsum undersøges
Den tidligere sildeforarbejdningsfabrik ESSI’s produktionsbygning på Krøjkaj ud for 4. bassin på Fiskerihavnen i Esbjerg vil være velegnet til modtagelse og forarbejdning af råvaren.
– Bygningen har en kajnær beliggenhed og et stort fryserum, så den er velegnet til formålet, siger TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen, der oplyser, at man allerede har modtaget 30-40.000 kg konsumegnet tobis over kaj til videreforarbejdning på en konservesfabrik.
– Nu har vi i flere år arbejdet med at modtage og forarbejde tobis af meget høj kvalitet til brug for agn til sportsfiskere, så det er helt naturligt for os at videreføre disse erfaringer i forsøget på at producere og sælge tobis til konsum, siger Erik Bonde Pedersen.
I regi af Danmarks Fiskeriforening er der i sommer fisket ca. 1.400 tons konsumegnet tobis, der straks er blevet nedfrosset på skibet. De skal indgå i DF’s forsøgsprojekt med henblik på at undersøge mulighederne for at forarbejde og sælge tobis til konsum.
Andelshavere interesserede
– Der er allerede tre af TripleNine’s andelshavere, der i regi af Brændstofpuljen ønsker at skifte til frysetrawler, så dette forretningsområde er absolut interessant for os, siger Erik Bonde Pedersen.
