Nu sidder vi ved bordet
– Hvis vi sidste år på samme tid havde en fornemmelse af, at vi klamrede os til bordkanten, så føler jeg, at vi nu kan sige, at vi sidder ved bordet!
Det konstaterede bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen på TripleNine’s ordinære generalforsamling fredag d. 19. december.
– Der er selvfølgelig fortsat flere forhold, der kan udvikle sig uheldigt for virksomhedens fremtid, men jeg mener dog, at vi med det regnskab, vi kan præsentere for året 2008, står i en væsentlig bedre situation end for et år siden, sagde bestyrelsesformanden.
Han påpegede specielt, at der i regnskabet er fundet plads til en afskrivning på 20 mio.kr. til tab i datterselskaberne, ligesom der er foretaget en forsigtig værdiansættelse af lageret, der består af forud solgt fiskemel og en mindre mængde usolgt olie.
Bedre drift i Thyborøn
På produktionssiden er man i gang med en opgradering af en ældre produktionslinie på fabrikken i Thyborøn med en tørrer og pressere, der er flyttet fra Esbjerg. Det vil betyde en bedre drift i en kommende periode med spidsbelastning.
– Økonomisk har mange af vore leverandører været belastet af at skulle optage store lån for at kunne købe de nødvendige kvoter. En voldsom stigning i renterne under bankernes krise og brændstofpriser på 5,50 kr. pr. liter har været yderligere hård kost, sagde Erik Bonde Pedersen.
Fortrøstning til fremtiden
Han var dog fortrøstningsfuld med hensyn til fremtidsudsigterne.
– For tiden betales der kun 2,60 kr. pr. liter brændstof, staten har stillet de nødvendige milliarder til rådighed for bankverdenen, og alle forventer en faldende rente fremover, sagde Erik Bonde Pedersen, – så på nuværende tidspunkt mener jeg, at vi må have lov at se lidt lysere på fremtiden.
Bestyrelsen genvalgt
På TripleNine’s generalforsamling i december blev de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, alle genvalgt.
Det drejer sig om Lars Vohnsen fra Nord samt Ole Nymann Mortensen og Jean Vad Christensen fra Syd.
Er der fisk nok?
Det kan naturligvis kun tiden vise!
Men på papiret – her og nu – ser det ud til, at der er en nogenlunde balance mellem de foreløbige kvoter og den danske fangstkapacitet.
Men der kan selvfølelig ske ting i løbet af 2009, som kan påvirke dette forhold i såvel positiv som negativ retning.
Sådan er kvoterne for 2009
De følgende kvoter er, hvis ikke andet er nævnt, danske kvoter og afrundede tal til hele tusinde ton, og ændringerne er i forhold til 2008:
Brisling i Nordsøen er reduceret med 14% til 136.000 ton, men der er her en genforhandlingsklausul, så kvoten kan ændres op og ned i løbet af 2009. Det vil formentlig være vejret, der bestemmer, om kvoten kan udnyttes fuldt ud i 2009.
Brisling i Østersøen er sat ned med 12% til knap 40.000 ton.
Brisling i Kanalen, Skagerrak og Kattegat er uændret på 37.000 ton.
Danmark kan få 335.000 ton tobis
Som noget nyt er der sat en startkvote på tobis på 167.000 ton, der gælder i moniteringsperioden, og der er ingen KW-begrænsning i denne periode. Kvoten vil så blive reguleret på basis af optællingen af 1-årige tobis i moniteringsperioden.
Beregningsformlen for dette er ændret, men der skal stort set tælles samme antal et-årige i 2009 som i 2008 for at udløse den maksimale kvote.
EU og Norge har igen valgt at fastsætte en maksimal samlet kvote på 400.000 ton, før biomassens størrelse reelt er kendt. Hvis EU og Danmark får samme andel af den samlede kvote som i 2008, bliver den maksimale danske tobiskvote i 2009 altså på 335.000 ton.
Fiskene eksisterer ikke efter nytårsaften
Kvoten på sperling er fra årets start sat til 27.000 ton, hvilket er en nedgang på knap 30% i forhold til starten af 2008, men her er der også en genforhandlingsklausul, som kan ændre den endelige kvote for 2009. Dette skete jo i 2008, hvor der kom et kraftigt kvoteløft i december, som ingen kunne nå at fiske. Da man ikke kan flytte uopfiskede mængder fra et kalenderår til et andet, er sperlingkvoten reelt kraftigt reduceret i forhold til december 2008. Dette paradoks er beskrevet andetsteds i 999 NYT.
Det er ovennævnte kvoter, der danner grundlaget for de væsentligste råvaretilførsler til TripleNine i 2009.
Den samlede blåhvillingkvote er mere end halveret til 590.000 ton, hvilket vil påvirke hele industrien i Nordeuropa, men primært industrien i UK, Norge og Færøerne.
Kvoten på hestemakrel er reduceret godt 5% til 40.000 ton, og her forventes det, at hovedparten vil gå til konsum.
Flere råvarer til TripleNine?
I forhold til 2008 er prisen på brændstof reduceret betydeligt. Set i forhold til for et år siden er reduktionen på 30% – og 50% i forhold til, da prisen var på toppen.
Dette skulle gerne gøre fiskeriet mere rentabelt samt give mulighed for at øge fiskeriindsatsen.
I 2008 stoppede tobisfiskeriet umiddelbart efter Sct. Hans grundet de høje omkostninger til brændstof. Med en øget fiskeriindsats i år øges mulighederne for at udnytte kvoterne bedre, og dette skulle gerne give TripleNine flere råvarer i 2009.
Så på papiret ser det som sagt her i starten af året nogenlunde ud for fiskerimulighederne i 2009.
Sorte tal – men ingen efterbetalinger
Efter nok et turbulent år, med nedgang i fiskeriet på 22% i forhold til 2007, og et år med kraftigt stigende energiomkostninger kom TripleNine ud af året med et resultat af den primære drift på 38 millioner kr.
Årets samlede resultat er på knap 1 million kr., og dette resultat er i væsentlig grad påvirket af resultatet i datterselskaberne, som samlet gav et underskud på knap 21 millioner kr. På trods af øgede indtægter ved bl.a. salg af udstyr forringes resultatet af øgede finansieringsomkostninger.
Det samlede resultat betyder, at der ikke blev givet efterbetaling til andelshaverne, som i regnskabsåret har fået 97,4 øre pr. kg fisk. Dette er en nedgang på 19% i forhold til 2007.
Til gengæld svarer de 20%’s aktieoptioner, der uddeles til andelshaverne i år og de kommende fire år – indtil TripleNine omdannes til et aktieselskab – til en ”efterbetaling” på 7 øre pr. kg råvarer.
Tre fjerdedel af den forventede besparelse er realiseret
Bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen hæfter sig ved, at man allerede nu har nået at spare 30 mio.kr. i produktionsomkostninger ud af de 40 mio.kr., som man sidste år meldte ud, at der i alt ville kunne spares ved de tiltag, der er blevet iværksat.
Det fremgår af regnskabet, at der er et fald i produktionsomkostningerne på i alt 20 mio.kr. Men heri er indregnet ekstraordinære stigninger i energiomkostninger på 6,7 mio.kr. og aftrædelsesomkostninger for medarbejdere i produktionen på 3,6 mio.kr., så den reelle besparelse bliver ca. 30 mio.kr.
Bølgeundersøgelse forsinket
– på grund af mangel på bølger!
Dansk Hydraulisk Institut’s undersøgelse af ændringerne af besejlingsforholdene ved Thyborøn Havn er blevet forsinket, fordi der i store dele af efteråret ikke har været storme med deraf følgende store bølger.
Det forklarer kystingeniør Sanne Niemann, DHI, til 999 NYT.
– Der har været usædvanligt roligt vejr hele efteråret, hvor Kystdirektoratet har haft en målestation liggende ud for Søndre Mole, fortæller Sanne Niemann. – Der har ikke været nogen væsentlige bølger af betydning at måle før november, hvorefter vi er gået i gang med at analysere resultaterne.
– Vi arbejder nu på at få vores computermodeller tunet ind efter målingerne, så vi er sikre på, at vi på vore modeller kan genskabe de rigtige strømme og bølger i Thyborøn Kanal, siger Sanne Niemann. – Kystdirektoratets måleresultater viste blandt andet nogle strømmålinger, som vi ikke helt havde ventet og derfor ikke havde med i de første udgaver af vore modeller, så vi er meget glade for, at Kystdirektoratet har stillet målinger til rådighed for os.
Løsningsforslag i marts
Sanne Niemann fortæller videre, at man nu arbejder på at få klarlagt mønstret omkring sandtransporten i Thyborøn Kanal for at få hele grundlaget for ændringerne af besejlingsforholdene på plads, hvorefter man kan begynde at udarbejde forslag til løsningsmodeller.
– Det er vigtigt for kvaliteten af de resultater, der kommer ud af vores arbejde, at grundlaget er i orden. Så vi har helt klart været nødt til at afvente, at vore modeller bliver tunet ind, så de er helt pålidelige, fastslår Sanne Niemann. – Men vi er på nuværende tidspunkt særdeles fortrøstningsfulde og regner med at kunne diskutere nogle løsningsforslag med Havnen i marts måned.
Alle fisk dør nytårsaften kl. 24.00
Sådan er det ifølge biologernes beregningsmodeller. Her dør alle uopfiskede mængder nytårsaften kl. 24. De kan i hvert fald ikke fiskes efter den tid!
– Og det er urimeligt, sagde bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen på TripleNine’s generalforsamling. – Specielt når vi får tildelt 2/3 af sperlingkvoten på 80.000 tons tre uger før kalenderårets afslutning, og fisken kun må fanges indtil nytårsaften!
Det er åbenbart sperling, der er specielt udsat netop nytårsaften. For ved årsskiftet 2006/07 oplevede man samme scenarium. Ved udgangen af 2006 var der rigeligt med sperling, der kunne fiskes – men efter nytårsaften var der absolut ingen!
– Nu har vi jo oplevet et år, hvor der ikke har været pres på kvoterne, fortsatte formanden. – Vi går ud af året med 82.000 tons tobis, 70.000 tons sperling, og brisling bliver heller ikke opfisket. Det er jo en komfortabel situation. Men det ville altså være rart, om skibene eksempelvis fik tildelt deres fangstmængde af tobis i tobissæsonen – og ikke, som vi har set det i 2008, tre måneder efter sæsonens afslutning!
Ros til embedsværket
– Det skal dog siges til embedsværkets ros, at der hele tiden har været en vilje til at få fiskeriet til at glide – på trods af de mange velmenende råd fra EU og biologerne. Men man må sige, at der er plads til forbedringer inden for administrationen af kvoterne, konstaterede Erik Bonde Pedersen.
Han udtrykte dog glæde over meldingerne om kvoterne i 2009, der tyder på, at der vil kunne drives et fornuftigt fiskeri – hvis ellers fisken opfører sig, som biologerne og EU-bureaukraterne befaler!
Omkostningerne til losning kan nedbringes
Det kan ske ved at foretage ændringer på nogle af skibene, så de bliver mere egnet til pumpelosning.
Derfor er TripleNine´s aktive andelshaveres skibe blevet inddelt i tre grupper som grundlag for en nærmere undersøgelse af, hvilke ændringer der evt. skal foretages, for at skibet bliver bedre egnet til pumpelosning, og hvad det evt. vil koste.
Gruppe 1 omfatter fartøjer, der umiddelbart kan losses ved hjælp af pumpelosning.
Gruppe 2 omfatter fartøjer, der for det meste losses med pumpe og derfor sikkert kun kræver mindre ændringer for at blive endnu bedre egnet til pumpelosning.
Gruppe 3 omfatter fartøjer, der i dag losses med sugelosser, og som formentlig vil kræve større ændringer for at blive egnet til pumpelosning.
Besparelse kan finansiere ændring
– Vi ved jo, at det er væsentligt billigere at få losset ved hjælp af pumpelosning, fordi det kræver mindre arbejdskraft, siger produktionsdirektør Christian Bisgaard. – Så alle parter, der er afhængig af økonomien i hele vores produktion – det være sig lastfolk, andelshavere og fabrikken – er jo interesseret i, at vi kan foretage losningen så rationelt og billigt som muligt.
– Hvis der for eksempel kan spares to øre pr. kg ved at anvende pumpelosning i stedet for sugelosning, så kan denne besparelse jo måske på ret kort sigt finansiere de ændringer på skibet, der skal til, siger Christian Bisgaard.
Mere stabil drift i Thyborøn
Når driftsudstyret fra Esbjerg er installeret på TripleNine’s fabrik i Thyborøn, vil man kunne opnå en ”kapacitetsforøgelse” i forhold til i 2008 på gennemsnitligt 400 tons i døgnet – uden at den fysiske kapacitet er blevet større.
Det vurderer TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen.
Han påpeger, at det jo altid er først på tobissæsonen, at man virkelig har brug for stor produktionskapacitet. Og da den helt nye inddamper i Thyborøn først kom i fuld drift hen midt i sæsonen 2008, så vil dette faktum sammen med det bedre driftsudstyr fra Esbjerg betyde, at der i næste tobissæson vil kunne behandles ca. 400 tons flere råvarer i døgnet i forhold til i 2008 – uden at den fysiske kapacitet er blevet større.
– Hertil kommer, at vi allerede midt i sæsonen kunne se, at vort nye personale havde fået mere rutine, hvilket helt sikkert vil komme os til gode i en forhåbentlig stor tobissæson i 2009, siger bestyrelsesformanden.
Klar til tobissæsonen
Driftsleder Lars Skøtt Nielsen, Thyborøn, oplyser, at produktionslokalerne lige i øjeblikket mest af alt ligner én stor byggeplads.
– Maskinerne fra Esbjerg er placeret, hvor de skal stå, så nu er en mængde håndværkere i gang med diverse installationsarbejder såsom energitilførsel mv., og det tager temmelig lang tid, fortæller Lars Skøtt Nielsen.
Han er dog sikker på, at hele den nye produktionslinie, der erstatter to mindre af ældre model, vil være klar til tobissæsonen.
Helbredsundersøgelse med godt resultat
Alle TripleNine´s medarbejdere har fået tilbudt en omfattende helbredsundersøgelse. De første resultater fra Esbjerg foreligger nu.
– Og de er heldigvis meget positive, konstaterer sikkerhedsleder Henrik Sørensen. – Vore medarbejdere er blevet undersøgt for f.eks. forhøjet blodtryk, kolesterolindhold i blodet, hørelse, kost- og motionsvaner og livsstilssygdomme.
I Esbjerg er helbredsundersøgelsen foretaget af medarbejdere fra AM-Gruppen, og i den afsluttende rapport konkluderes det, at man generelt har fundet en tilfredsstillende sundheds- og helbredstilstand blandt de undersøgte medarbejdere.
Lavt kolesterolniveau
– Specielt viser undersøgelsen, at medarbejderne hos TripleNine har et væsentligt lavere indhold af kolesterol i blodet end befolkningen i almindelighed, fortæller Henrik Sørensen, – og man overvejer faktisk at lave en egentlig videnskabelig undersøgelse af netop dette forhold.
Helbredsundersøgelsen er foranlediget af et EU-direktiv, der pålægger virksomheder med nat- eller aftenarbejde at gennemføre denne type undersøgelse for de pågældende medarbejdere.
– Hos TripleNine har vi så valgt at tilbyde undersøgelsen til alle medarbejdere, fortæller Henrik Sørensen.
Mere fokus på symptomer
Undersøgelsernes gennemførelse tilrettelægges af samarbejdsudvalget. Det betyder, at man i Esbjerg har valgt at få foretaget undersøgelsen på virksomheden af sundhedspersonale fra AM-Gruppen, mens man i Thyborøn har valgt at få undersøgelsen foretaget hos egen læge.
– I Esbjerg har det resulteret i, at man er kommet til at tale mere med hinanden om disse ting, så der er kommet mere fokus på de forskellige symptomer, man skal holde øje med. Og jeg håber da, at vi i Thyborøn vil opnå den samme positive effekt, siger Henrik Sørensen.
Han oplyser, at en lignende helbredsundersøgelse vil blive tilbudt TripleNine’s medarbejdere med jævne mellemrum i fremtiden.
Hjertestartere i Thyborøn og Esbjerg
HR- og økonomichef Freddy S. Christensen oplyser, at det er besluttet at indgå aftale med Falck om at etablere hjertestartere hos TripleNine i både Thyborøn og Esbjerg.
– Det er muligt, at der er behov for to i Thyborøn og en i Esbjerg, siger Freddy Christensen. – Vi er i øjeblikket ved at undersøge behovet nærmere.
Der vil blive arrangeret kurser for de medarbejdere på hvert hold, der skal kunne betjene hjertestarterne.
– Det er jo en foranstaltning, som man håber på, at man aldrig får brug for. Men skulle uheldet være ude, kan en hjertestarter faktisk betyde forskellen mellem liv eller død. Så vi har truffet denne beslutning for at beskytte vore medarbejdere bedst muligt, siger Freddy Christensen.
TripleNine udskiller måske specialproduktion i datterselskaber
Det gav generalforsamlingen bestyrelsen bemyndigelse til at arbejde videre med.
På den ordinære generalforsamling i TripleNine Fish Protein a.m.b.a. gav forsamlingen sin opbakning til bestyrelsens forslag til, at bestyrelsen arbejder videre i henhold til sit oplæg til opdeling af selskabet i datterselskaber specielt til udvikling og produktion af virksomhedens helt nye produkt.
Det drejer sig om de såkaldte fosfolipider, der udvindes i forbindelse med rensningen af fiskemel for dioxin. Man kan sige, at fosfolipider er en ny generation af de kendte omega-3-produkter – bare med endnu bedre virkning med hensyn til vækst og sundhed.
– Vi ved, at der rundt omkring i verden investeres milliardbeløb i udvikling af disse produkter. Derfor kunne det være en idé for os at udskille dioxinrensningen og fosfolipidproduktionen i et selvstændigt datterselskab med nye investorer og med tilknytning af eksperter, der vil kunne bidrage til udviklingen. Og vi må erkende, at det kan blive økonomisk tungt, forklarede bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen. – Da vi heller ikke selv har den fornødne ekspertise i at markedsføre sådanne produkter, kan der eventuelt også blive tale om at etablere et handelsselskab som datterselskab til TripleNine.
Der eksperimenteres med vakuumpakkede tobis
Sideløbende med at TripleNine Fish er i fuld gang med produktion af konserverede tobis på glas, eksperimenterer man i øjeblikket med en anden produktvariant, nemlig tobis, der er vakuumpakket.
Det oplyser direktør Ejgil Knudsen, TripleNine Fish.
Han gør dog opmærksom på, at der skal undersøges en række forhold, før det nye produkt vil blive produceret for alvor.
Det gælder både tekniske analyser, undersøgelser af markedsmulighederne og af en række praktiske forhold.
FiskerForum – 31.januar 2009
