Her kun 3 dage efter tobis sæsonen 2009 er åbnet, bobler optimismen. Og humøret synes at stige i takt med, der indløber nye meldinger fra fiskepladserne.
De første positive oplysninger indløb sidst på premieredagen d. 1. april. Flere Thyborøn skibe fangede pæne mængder – enkelte op mod 100 tons, på en position sydvest for Store Banke. Oplysningerne tiltrak hurtigt en større mængde skibe, og på 2.dagen var fiskeriet vanskeligt og de rapporterede mængder tilsvarende mindre.
Her på 3.dagen er flåden mere spredt, men der meldes fortsat om godt fiskeri.
Fredag eftermiddag har Fiskerforum.dk kontTobisfiskeriet er tilsyneladende kommet godt fra start.aktet trawleren L 151 Pernille Kim, hvorfra der meldes om 3 gode fiskedage. Skipper Jens Thorbek fortæller, over en skrattende satellit telefonen, at han netop nu er i gang med dagens 3. slæb: ”Fiskeriet kan vi ikke klage over og det er pæne store tobis vi fanger”.
Thorbek mangler endnu omkring 150 tons inden skibet er fyldt op: ”Men der er tobis på flere pladser – jeg kan f.eks. i øjeblikket se flere skibe, der slæber på en position omkring 20 mil nord for vor plads”
E-kutterne meldes på vej mod de traditionelle Esbjerg pladser. Der foreligger p.t. ingen informationer om disse skibes fiskeriaktivitet.
Fiskemelsfabrikken TripleNine Fish Protein AmbA, Thyborøn, har endnu ikke modtaget tilmeldinger på landing af tobis, men personalet sidder klar til at modtage ordrer.